Om strid med Kattens Værn

Katte 16. januar 2007 05:00

KATTE: Det er utroligt, at nogle mennesker er villige til at udstille sig selv og sit barn bare for at komme i avisen. Desuden er det lidt pinligt, at en journalist forsøger at få os til at have ondt af samme person, som helt tydelig selv er skyld i at problemet er opstået. Charlotte Andersen siger i artiklen, at Kattens Værn ikke skal bestemme om hendes kat skal steriliseres, men det er jo heller ikke det, der er sket, det bestemte du selv, da du købte katten hos Kattens Værn og skrev under på en kontrakt om, at du accepterede de betingelser der var. Du kan da ikke være blevet overrasket over, at der bliver fulgt op på sagen. Du skriver, at du ikke kan sove om natten, det ville jeg heller ikke kunne, men det ville være på grund at dårlig samvittighed overfor min datter. Hvad er det da for en moral at lære sin datter, at man bare skal skrive under på en kontrakt for at få, hvad man gerne vil have, og så bagefter bare gøre, som man har lyst. Du gør så det hele endnu værre ved bilde hende ind, at det hele, er andres skyld. Du skriver, du ikke har råd til at få katten steriliseret, det er da en ærlig sag, men du er i flg. artiklen blevet tilbudt en afdragsordning. Hvad vil du gøre, hvis katten bliver syg, skal den så bare ligge hjemme og lide? Charlotte, hvad med for din datters skyld at droppe en rigtig dårlig sag, og få lavet en afdragsordning og få katten steriliseret, det er ikke en fornøjelse at bo sammen med en hunkat i løbetid, og meget svært at holde hende inde, og det er besværligt og dyrt at give en kat p-piller.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...