OM TRAVIS

Travis er Fran Healy, vokal og guitar, Dougie Payne, bass, Andy Dunlop, guitar, og Neil Primrose, trommer. På det seneste er et femte medlem blevet optaget, nemlig Adam Wakeman, keyboards. Gruppen blev dannet i Glasgow i midten af 1990'erne og har udgivet fire albums: "Good Feeling" (1997), "The Man Who" (1999), "The Invisible Band" (2001) og "12 Memories" (2003). Bandets første single er "All I Want To Do Is Rock" (10. oktober 1996), som Travis stadig spiller til sine koncerter. De mest kendte numre er "Why Does It Always Rain On Me?", "Driftwood", "Sing", "Side", "Flowers In The Window" og "Re-Offender". Seneste single er "Love Will Come Through" fra "12 Memories". Travis gik offentligt imod krigen i Irak.