Om Vrås barndom

Løkken 25. marts 2003 07:00

Torsdagsklubben i Vrå Baptistkirke holder sit andet møde på torsdag, hvor emnet bliver: "Det gamle Vrå". Frits Uhrenholt kommer på besøg og giver historiske rids fra stationsbyens tilblivelse. RAKKEBY Sognemøde Kurt Larsen, Århus, er gæst, når der torsdag aften er sognemøde i Rakkeby Præstegård. Han vil fortælle om, hvordan Danmark blev kristnet. LØKKEN Bankospil Løkken ogOmegns Pensionistforening har holdt komsammen med bankospil. Der var store kyllinger, kaffe og marmelade at spille om foruden de pakker, som medlemmerne havde taget med, så humøret var højt. De 50 deltagere havde en hyggelig eftermiddag, der også bød på fællessang og kaffe. Til pensionistforeningens næste møde kommer Frelsens Hær på besøg. VRÅ Synger foråret ind Den Gamle Biograf i Vrå (tidligere Vrå Selskabslokaler) byder fredag 28. marts på en hyggelig eftermiddag, hvor foråret synges ind i selskab med Anna og Finn Nielsen, tidligere forstanderpar på Halvorsminde Ungdomsskole. Der serveres kringle, lagkage og kaffe, og prisen er 50 kr.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...