Omar hyler torsdag

Omar Kent Dykes er en stor oplevelse.

Omar Kent Dykes er en stor oplevelse.

FREDERIKSHAVN:Det er vaskeægte texas blues direkte fra USA Texas, når gruppen "Omar & The Howlers", centreret omkring sangeren og guitaristen Omar Dykes, spiller op torsdag aften klokken 20 i Det Musiske Hus. Der er et velkendt live-navn i Danmark. Deres saftige og gyngende musik med Omars rå og raspende vokal, der lyder som en mellemting mellem Howlin Wolf, John Fogerty og Captain Beefheart, i forgrunden har skabt dem et stort og trofast publikum herhjemme blandt andte i Aalborg og på Skagen Festival. Gruppen er oprindelig dannet i Missisippi, men allerede i 1976 flyttede de til Austin i Texas, Hvor han og hans "Deep South three-chord rough & tumble blues" hurtigt fik et lokalt publikum og tilhører således samme musikalske tradition og famile som f. eks. Vaughan brødrene. I 1987 blev han lanceret af Columbia Records og hans Columbia-debut "Hard Times In The Land Of Plenty" blev i bluesmæssig henseende en stor succes og solgte 500.000 eksemplarer. Pladen står stadig som en af de bedste af hans efterhånden talrige udgivelser. Omar & The Howlers har siden udsendt en lind strøm af plader på uafhængige selskaber af høj standard. Omar & The Howlers er et hårdtarbejdende orkester, der er på tur året rundt og som spiller overalt i Europa og USA: De er kendt for altid at levere varen og det er at af verdens mest professionelle og fast sammentømrede blues bands. Omar's seneste meget roste album "The Boogieman" viser Boogie og blusen fra den mest fornemme side hvor man med rette kan mistænke Johnny Madsen og Knud Møller for at låne et par strofer når boogien svinger højt.