Ombudsmanden og Kurt Thorsen

Vold 1. oktober 2003 06:00

Hvad går ombudsmanden og laver ? Ombudsmanden har som institution netop haft 50 års jubilæum. Ved Grundlovsændringen i 1953 blev indført en bestemmelse om, at Folketinget skal vælge en ombudsmand. Det var en nyskabelse i Danmark, men også en dansk opfindelse, som i forskellige former har fundet indpas hos andre europæiske lande. Periodevis har ombudsmanden været i pressens fokus for eksempel under Tamil-sagen, og i andre perioder har man indtryk af, at institutionen lever en mere stille tilværelse. Forleden dag kunne man dog høre en kontorchef hos ombudsmanden udtale sig i radioavisen. Forhistorien var, at Ekstra-Bladet på forsiden havde viderebragt trusler om tørre tæsk til den tidligere byggematador Kurt Thorsen, der som bekendt afsoner en fængselsdom i et åbent fængsel i Sdr. Omme. Historien blev desværre sørgelig sand, for allerede samme aften blev Kurt Thorsen gennemtævet i fængslet, uden at nogen kom ham til hjælp. Angrebet var så alvorligt, at Kurt Thorsen ifølge pressens oplysninger var i livsfare. Det var i sig selv en skrækkelig historie, men nu kommer det virkelig kritisable. Næste dag kunne man i radioavisen høre, at en kvindelig fængselsinspektør skulle forsvare, at fængslet ikke havde gjort noget ved, at man som fange kan læse i avisen, hvornår man skal have tæsk.Ekstra-Bladet Hun kom med følgende tåbelige og arrogante bemærkning. "- Nu indgår Ekstra-Bladet ikke, når vi skal vurdere trusselsbilledet i fængslet." For det første er det nærmest lattervækkende, at en fængselsinspektør bruger ordet "trusselsbillede", som er opfundet af efterretningstjenesterne efter 11. september. Det er i hvert fald et ord, der ikke hidtil har indgået i en fængselsinspektørs ordforråd. Men det værste er dog, at fængselsinspektøren i den grad udstiller inkompetence ved at udtale, at man ikke læser aviser og slet ikke Ekstra-Bladet. Hvis udtalelserne til radioavisen er udtryk for den pågældende fængselsinspektørs evner i øvrigt, burde den pågældende fyres eller degraderes. Forskellen er, at ombudsmanden læser aviser, og han og hans medarbejderes juridiske evner er klasser over fængselsvæsenet. Ombudsmanden havde også hørt og læst om denne forfærdelige sag og har prompte bedt fængselsvæsenet om en redegørelse. Man kan klage til ombudsmanden, men som i dette tilfælde kan ombudsmanden også af egen drift tage sager op, og det gør han naturligvis kun, hvis den offentlige myndigheds adfærd på forhånd ser kritisabel ud. Nu har fængslerne i forvejen i høj grad ombudsmandens bevågenhed. For nogle år siden kritiserede han stærkt de fysiske rammer i Horsens Statsfængsel, men der skete ikke mere i sagen, da det nogenlunde samtidig blev besluttet at bygge et nyt fængsel.Røde ører I Sdr. Omme og i fængselsvæsenet generelt har man forhåbentlig meget røde ører efter overfaldet på Kurt Thorsen, og forhåbentlig har fængselsinspektøren en bedre forklaring end den med trusseslbilledet i radioavisen, når hun om få dage skal aflevere sin redegørelse til ombudsmanden. Ombudsmanden kan i princippet gå ind i en hvilken som helst sag ved en statsinstitution eller en kommune. Det er gratis at klage, og der stilles kun få betingelser til de afgørelser, der klages over. De skal for det første være endelige - dvs. at afgørelsen i sig selv ikke kan påklages til en anden administrativ myndighed - og så skal klagen være indgivet til ombudsmanden inden et år efter afgørelsen er truffet. Ombudsmanden afgør herefter selv, om han vil gå videre med klagen, eller om den efter hans bedømmelse har en karakter, som ikke fører til noget. I runde tal får ombudsmanden omkring 3.000 klager om året. Han behandler 1.000 sager, og borgerne får medhold i 100-150 sager. Ombudsmanden er i høj grad den lille mands beskytter over for samfundssystemet. Eksempelvis havde en folkepensionist, der drev et lille landbrug, fået afslag på fri proces. Hans lade og stald var nedbrændt, og han var utilfreds med regningen for genopførelsen.Syv høns I dette tilfælde havde myndighederne sagt, at han jo selv var erhvervsdrivende, og erhvervsdrivende får ikke fri proces. Ombudsmanden vurderede, at folkepensionisten trods sine 15 ha og syv høns var mere folkepensionist end landmand og opfordrede myndighederne til at give folkepensionisten fri proces. Principielt kan ombudsmanden kun anbefale en myndighed at gøre et eller andet, men der er en nu 50-årig lang tradition for i Danmark, at man rent faktisk gør det, ombudsmanden anbefaler. I en privat virksomhed skal den ansatte holde bøtte om sin chef, hvis han ikke vil have en meget kort karriere. Men sådan er det ikke hos det offentlige. Her gælder nærmest det modsatte. En offentligt ansat kan udtale sig om hvad som helst inkl. sine egne forhold uden risiko. Det har ombudsmanden i høj grad været eksponent for. For nogle år siden udtalte en cheflæge på Holstebro Centralsygehus, at politikerne måtte have fået en hjerneblødning, da de ville nedlægge en afdeling på hans sygehus. Nu brugte cheflægen muligvis ikke udtrykket hjerneblødning, men formentlig mere diplomatiske vendinger. Alligevel blev amtsborgmesteren knotten og kaldte cheflægen til møde, hvor han fik at vide, at han havde handlet illoyalt ved at kritisere de politiske beslutninger. Også den sag hørte og læste ombudsmanden om, og han tog den op af egen drift. Efter at have hørt parterne fastslog ombudsmanden, at cheflægen havde været i sin gode ret til at ytre sig offentligt om den eventuelle flytning af afdelingen. Det var uberettiget at have kritiseret ham. Cheflægen var værnet af reglerne om offentligt ansattes ytringsfrihed. Det betyder, at kun de allerhøjest placerede embedsmænd som kommunaldirektører og departementschefer skal tie stille. Andre selv højt placerede embedsmænd som i dette tilfælde en cheflæge er i deres fulde ret til at ytre sig offentligt som enhver anden. Ombudsmanden afgiver hvert år en beretning, som omtaler alle de sager, han har behandlet. Det er stort og småt, og selv om man ikke altid er helt enig med ombudsmanden, ligger der en betydelig retssikkerhed i, at vi har en ombudsmand, som helt uafhængig af alt og alle kritisk kan holde øje med vores offentlige myndigheder.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...