Ombygning af Ørnevej langt dyrere end ventet

- Drop projektet, siger socialdemokraternes Bjarne Kvist

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

FREDERIKSHAVN:Ombygningen af Ørnevejens Skole til kommunal administration bliver en dyr affære.

Byrådet har kalkuleret med 45 millioner kroner, men de to bud, der er kommet på opgaven er langt højere.

Tre andre tilbudsgivere fra prækvalifikationen har trukket sig fra opgaven, og nu skal hele udbuddet gå om.

Én kommune - ét rådhus

- Det er en ny situation, siger borgmester Lars Møller, der holder fat i mantraet ”Én kommune - ét rådhus”.

- Vi har hårdt brug for at finde nye lokaler til de medarbejdere, der i dag sidder på Fasanvej i Frederikshavn og på Aalborgvej i Sæby, og nu må vi prøve én gang til med en omvendt licitation, siger Lars Møller.

Den ny budrunde bliver med option på et sundhedscenter på den snart 100 år gamle Ørnevejens Skole, der synger på allersidste vers som folkeskole.

S: Drop nu det projekt...

Socialdemokraterne lægger ikke skjul på, at de synes, det er en tosset idé at samle den kommunale administration på Frederikshavn Rådhus og på Ørnevejens Skole.

Og efter de nyeste oplysninger om prisen, der angiveligt er mindst 20 millioner dyrere end ventet, mener Bjarne Kvist (S), det er på høje tid at droppe hele projektet:

- Det er dumt at bruge flere ressourcer på det projekt. Hele sagsbehandlingen har været absurd. Vi har ikke set et eneste stykke papir eller bilag. Først skulle det hvile i sig selv økonomisk som et energirenoveringsprojekt. Det skal det så ikke længere, og nu er der pludselig et sundhedshus indbygget i projektet. Det er absurd og fuldstændig uden politisk styring, siger Bjarne Kvist.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.