EMNER

Omfang kan være problem

Politikerne på Christiansborg går en travl måned i møde. I løbet af de næste fire-fem uger skal den største politiske reform i Danmark nogensinde vedtages i form af 48 omfattende love.

1. januar 2007 træder strukturreformen i kraft, men det er nu, de politiske rammer bliver endelig fastlagt. Reformen er så omfattende, at de færreste - om nogen - kan overskue den. Den får betydning for hovedparten af de offentlige instanser og institutioner, vi som borgere kan komme i berøring med, og den vil ændre arbejdsgange og -indhold for titusindvis af offentlige ansatte. Reformen skal fremtidssikre den offentlige sektor, som både skal være enklere og tættere på borgeren. Et mål, som ingen kan indvende noget imod, og store dele af indholdet tegner ganske fornuftigt, i hvert fald i overskriftsform. Det største problem kan meget vel vise sig at være selve omfanget af reformen. Lovforslagene i sig selv fylder omkring 3000 sider, og reformen er så omfattende, at ingen i virkeligheden kan overskue detaljerne. Det indebærer naturligvis risikoen for, at de nye regler indeholder alvorlige fejl og mangler. Det store omfang betyder også, at den politiske diskussion let får det svært, fordi enhver interesseret kan finde noget at slå andre oven i hovedet med. Oppositionen kan påvise fejl - men det gør jo ikke den overordnede idé dårlig i sig selv. Og modsat kan regeringen understrege, hvor vigtigt reformen er - men derfor kan den jo godt indeholde fejltagelser. Gennem snart mange år er Folketingets medlemmer blevet beskyldt for lovsjusk, især i de sidste uger af samlingen, hvor mange love skal vedtages før sommerferien. Den risiko bliver langt større i år. Naturligvis har Venstres Leif Mikkelsen ret, når han siger, at man bare kan lave en lov om, hvis den viser sig ikke at være hensigtsmæssig. På den anden side vil det næppe være befordrende for hverken tilliden til politikerne eller reformens effekt, hvis Folketinget skal bruge de næste par år på at lappe huller. Derfor hviler et tungt ansvar i disse uger på først og fremmest de to regeringspartier og Dansk Folkeparti.