Biblioteker

Omfattende hærværk

Bibliotekets facade gennemhullet af stenkaster

Fle­re end 30 ru­der er knust i det kom­bi­ne­re­de ak­ti­vi­tets­hus og bib­lio­tek på Seb­ber­sund­vej. Foto: Tor­ben Hansen

Fle­re end 30 ru­der er knust i det kom­bi­ne­re­de ak­ti­vi­tets­hus og bib­lio­tek på Seb­ber­sund­vej. Foto: Tor­ben Hansen

AALBORG ØST: Biblioteket i Aalborg Øst ser temmelig miserabelt ud i de her dage. Store dele af glaspartierne er dækket til med plader, der dækker for knuste ruder. I alt er over 30 ruder i bygningen knust, og hærværket er stærkt fortvivlende for de ansatte. - Vi har det rigtig skidt med, at huset ser sådan ud. Hvad er det et signal, vi sender, når biblioteket ser sådan ud. Men hvad skal vi gøre. Vi står jo magtesløse, siger en fortvivlet Poul Andersen, leder af biblioteket i Aalborg Øst. Biblioteket flyttede ind i aktivitetshuset for halvandet år siden, og det er ikke første gang, at bygningen er udsat for hærværk. Dog har det aldrig været så omfattende før. Bølge i bydelen Hærværket er sket over flere omgange og tog sin start med de første knuste ruder omkring Grundlovsdag. Poul Andersen regner ikke med, at biblioteket er specielt udvalgt som skydeskive for kasteskyts med sten. Rudeknuseren har nemlig også hærget Tornhøjskolen og det nybyggede Sommerfuglen (Villys sted). Det kan tage noget tid, før der kommer nye ruder i bygningen. Det skal nemlig laves på specialmål, så der er leveringstid på. Men de ansatte håber, at hærværksbølgen lægger sig i ventetiden.