Omklædningsplads på vej til Arentsminde

Arentsminde 30. september 2002 08:00

ARENTSMINDE: Fra engang i 2004 skal Arentsminde Idrætsforenings hold ikke længere klæde om og gå i bad oven i hinanden i klubhuset på skolen. Det er i hvert fald bestyrelsens plan. Idrætsforeningen har netop besluttet sig for, at klubhuset skal udvides med en tilbygning og nedsat et udvalg, som skal arbejde videre med planerne, oplyser klubbens formand Bjarne Pedersen. Det er meningen, at klubbens lokaler skal udvides til et kombineret klub- og kulturhus med to nye omklædningsrum, dommerrum, et større caféterie og kiosk, mødelokale og opholdsrum, forklarer formanden. Endnu er der ikke noget på papiret om størrelse, udforming eller pris for udvidelsen, men klubhusudvalget arbejder frem mod at få lavet skitesprojekt og planer ,så en ansøgning om støtte kan komme med på det kommunale budget for 2004. Klubben håber at få del i EU's Leader Plus-midler, som kræver en tilsvarende kommunal støtte. - Vi har et enormt stort behov for en udvidelse af klubhuset. Holdene er tvunget til at klæde om i samme omklædningsrum, og vores klubhus er et af de lokaler, der bliver brugt mest i hele kommunen, siger Bjarne Pedersen. Med 294 medlemmer er Arentsminde Idrætsforening kommunens næststørste, og den som tilbyder flest forskellige aktiviteter. Klubben har holdt til i de nuværende omklædningrum og lokaler siden 1978.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...