Hurup

Omkørslernes by

Jernbaneoverkørslen i Bredgade i Hurup er spærret på tredje måned - det er Toftegade nu også, da der skal lægges nye kloakledninger

Toftegade (i baggrunden) er nu blevet spærret. derfor ledes trafikken til Toftegade-overkørslen nu over Torvegade (til højre). 
Foto: Carsten Hougaard

Toftegade (i baggrunden) er nu blevet spærret. derfor ledes trafikken til Toftegade-overkørslen nu over Torvegade (til højre). Foto: Carsten Hougaard

HURUP:Torvevej, der ligger mellem stationen og anlægget i Hurup, er nu en af de mest trafikerede veje i byen, skriver Thisted Dagblad fredag.

Årsagen er, at jernbaneoverkørslen i Bredgade nu er lukket på tredje måned, og at Toftegade netop er blevet det på grund af, at Thisted Vand er gået i gang med et længe planlagt kloakeringsarbejde.
- Jeg ved godt, at det ser lidt bøvlet ud. Men vi har ingen andre muligheder end at lede trafikken ad den vej. Det er det muliges kunst, siger driftschef Morten Christensen fra teknisk forvaltning.

Spiller ikke sammen

I sidste uge fortalte funktionschef Vilhelm Mortensen fra Banedanmark ellers, at man ville lukke overkørslen i Toftegade og åbne for trafikken i overskæringen i Bredgade, mens kloakeringsarbejdet står på.

Årsagen til, at Bredgadeoverkørslen endnu ikke er blevet genåbnet er nemlig, at teknikken, der styrer de to bomanlæg ikke spiller sammen. Derfor er det indtil videre kun muligt at åbne én af dem.
- Vi er i en løbende dialog med Banedanmark. men det er endnu ikke lykkedes mig at finde ud af, hvad planerne er. Det eneste, som vi har indskærpet overfor dem, er, at vi ikke kan og vil acceptere, at Banedanmark spærrer begge byens omkørsler samtidig, siger Morten Christensen.

Klar ”sidst i oktober”

Overkørslen i Bredgade har været spærret siden den 10. juni, hvor en kvindelig bilist pulveriserede skabet med elektronikken, der styrer signaler og bomme.

Oprindeligt meddelte Banedanmark, at reetableringen af elektronikken ville tage tre måneder. De sidste meldinger fra Banedanmark lyder på ”sidst i oktober”.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.