Omkostninger ved fleksibel ferie

Bruno Bjørn Thomsen vil den 1. marts i skole-og kulturudvalget fremsætte forslag om fleksibel vinterferie. Tanken er på mange måder spændende, men man må gøre sig klart, at det ikke kan laves uden omkostninger.

For det første vil det give folkeskolerne et ekstra stykke planlægningsarbejde, og det kan sagtens klares, hvis de fornødne resurser følger med. For det andet må man være klar over, at undervisningen på en eller anden måde kommer til at køre i "tomgang" i tre uger, for man har vel ikke forestillet sig, at undervisningen i dansk, matematik, fysik/kemi osv. skal fortsætte i normalt tempo og med normalt indhold, og hvis man har, hvordan har man så forestillet sig, at eleverne skal indhente den uge, de har holdt ferie. Måske har man forestillet sig, at man skal undervise i det samme stof i de tre uger, vinterferien skal flekses over, så alle får det hele med to gange. Måske har man tænkt sig at slå klasser sammen og undervise i hold eller måske noget helt andet. Uanset hvad, kan det for de store elevers vedkommende ikke være prøverelevant stof, der undervises i i de tre uger. Det ville ganske enkelt være uansvarligt. Et normalt skoleår er på 40 uger, men for 9. klasserne er det allerede reduceret til 31 - 32 uger, når praktik, projektperiode, introduktionsdage samt mundtlige og skriftlige prøver går fra normalundervisningen. Skulle der så hertil komme fleksskema i tre uger, bliver opgaven for lærerne i afgangsklasserne endnu mere problematisk Lærerne skal jo også have deres vinterferie. Skal de selv bestemme, hvilken uge de ønsker, eller skal de af skolelederne dikteres en bestemt uge? Der kan vist hurtigt opstå problemer med at få undervisningen dækket. Vikardækning koster. Det lyder ædelt, når Bruno Bjørn Thomsen i NORDJYSKE 19. februar udtrykker, at han gerne vil give børnefamilierne del i den store besparelse på et nogle tusinde kroner, der ligger og venter, hvis man, som han og hans familie, tager af sted i uge 6. Forholder det sig ikke snarere sådan bag de ædle motiver, at Bruno Bjørn Thomsen ikke kan se længere end til sin egen tegnebog og sin egen samvittighed, når han nu vil forsøge at sprede vinterferien ud over tre uger med ekstra arbejdsbyrder og udgifter for en i forvejen politikerplaget folkeskole til følge. Burde han, som politiker, ikke hellere koncentrere sig om at skaffe nogle flere penge til de børn, der har det svært i skolen. Behovet for specialundervisning er enormt. Folkeskolen skal undervise og ikke løse luksusproblemer for en gruppe, der i forvejen har råd. Vi har brug for arbejdsro, så vi kan leve op til de krav, der stilles til os, og det burde Bruno Bjørn Thomsen og andre politikere hjælpe os med.