Omkostningerne ved gylleudslip er snart gjort op

Grøn Guide Carsten Bregnhøj er ved at have opgjort, hvad gylleudslippet i Uggerby Å i begyndelsen af juli har kostet.

Gylleudslippet i begyndelse af juli slog tusindvis af fisk ihjel. Arkivfoto: Henrik Louis

Gylleudslippet i begyndelse af juli slog tusindvis af fisk ihjel. Arkivfoto: Henrik Louis

Han har regnet for de involverede parter i Grøn Guide foreningen - blandt andet kommunen, sportsfiskerne og LandboNord med henblik på at udregne et erstatningskrav mod den landmand, der var skyld i det. Grøn Guide Karsten Bregnhøj understreger, at parterne bag Grøn Guide ikke har travlt. Venter på kommunen - Det haster ikke. Der sker intet før kommunen i august tager stilling til, om der skal indgives politianmeldelse mod landmanden Alle i foreningen skal desuden være enige om et eventuelt krav, siger Carsten Bregnhøj. Man vil også henvende sig til landsmanden for at få en dialog om situationen. Det har været nemt at opgøre, hvad det har kostet af fisk, fordi Dansk Teknisk Universitets biologer fra Aqua-afdelingen i Silkeborg har styr på tallene. Fisk for 300.000 I alt 120.000 fiskeyngel og 18.000 ældre fisk måtte lade livet, da den seks kilometer lange gylleprop langsomt drev ned ad åen og kvalte det meste liv undervejs. Alene fiskene har en værdi på 300.000 kroner. Gylle fjerner ilten fra vandet, så fiskene bliver kvalt. Blandt erstatningskravene er manglende indtægt fra dagkort til lystfiskere, fordi fiskene er forsvundet. 60 mand i aktion Desuden har sportsfiskerne betalt lodsejere for adgang til en fiskeret, som nu reelt intet er værd. Desuden beregnes hvad det koster, at sportsfiskerne havde 60 mand i aktion i den weekend, hvor gyllen hærgerede og hvad det kostede at sætte pumper ind i et forsøg på at ilte vandet.