Omrejsende kulturevent fyldte rundt
I ti år har Chill i Parken budt aalborgenserne på musikoplevelser i byens grønne oaser, og lørdag var turen kommet til Kunstens Skulpturpark
AALBORG: Chill i Parken satte lørdag fut på Kunstens Skulpturpark med bl.a. Wafande, Bjørn Svin og Natkat.
Samtidig kunne kulturarrangementet fejre ti års jubilæum, hvilket omkring 1000 gæster bakkede op om. Chill i Parken har tidligere lagt vejen forbi Kunstens Skulpturpark, men det har været sat på en pause, mens museet blev renoveret. Men generelt så rykker arrangementerne også fra sted til sted, så der kommer liv i byens grønne oaser, og faktisk har der været sat strøm på de fleste af byens parker.
- Hele grundideen var i første omgang var, at man gerne ville prøve at få de unge til at opleve andre dele af byen, end man normalt er vant til, siger Jonas Westergaard fra Chill i Parken.
Chill i Parken, der under normale vejrforhold samler op mod 5000, byder igen på musik og hygge 16. juli denne gang i Jomfru Ane Parken. Her er det planen, at man slår sig sammen med Lopper på Havnen og byder på to scener.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.