Omsorg sat i system

På Bostedet Algade i Koldby er der sat god tid af til samtaler, hvor medarbejderne får hjælp til at tackle pressede situationer.

Bente Sandal, leder af Bostedet Algade i Koldby, og tillidsrepræsentant Bodil Jensen, er enige om, at det er vigtigt konstant at have fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det sikres blandt andet ved, at der dagligt er afsat tid til refleksion. Foto: Peter Mørk

Bente Sandal, leder af Bostedet Algade i Koldby, og tillidsrepræsentant Bodil Jensen, er enige om, at det er vigtigt konstant at have fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Det sikres blandt andet ved, at der dagligt er afsat tid til refleksion. Foto: Peter Mørk

God tid til refleksion og personlige samtaler er nogle af de midler, der er med til at sikre, at medarbejderne på det socialpsykiatriske Bostedet Algade i Koldby ikke slides op psykisk. Stedets leder Bente Sandal og de ansatte er meget bevidste om, hvordan de skal tackle situationen, hvis de bliver udsat for vold, trusler og skældud. Psykiatrien er generelt et område, hvor der er meget fokus på det psykiske arbejdsmiljø. - Det er nødvendigt, fastslår Bente Sandal. Selv om det er en mulighed for medarbejderne på Bostedet Algade at bære en overfaldsalarm, når de er på arbejde, er dagligdagen bestemt ikke præget af vold, men tværtimod af ro og fordragelighed. I de fem et halvt år, Bente Sandal har været leder, har der kun været en eller to episoder, hvor en medarbejder har oplevet vold og trussel om vold. Det tilskriver lederen det tætte samarbejde med beboerne. Men bevidstheden om, at det pludselig kan ske, er der naturligvis. Og ind imellem må medarbejderne finde sig i en hel del verbale overfald. Det kan over tid være svært at rumme. - Hvis man bliver skældt ud hver dag, så kan man på et tidspunkt risikere at komme i den situation, at man har taget imod så meget, at man ikke kan klare mere. Og så risikerer man at gå ned med stress, siger Bente Sandal. Hvordan har du det? Derfor forsøger man på Bostedet Algade at forebygge, at medarbejderne overhovedet bliver presset så langt ud. Her dag er der afsat 15-20 minutter til reflektionstid. Her samles personalet og snakker om, hvad der har været svært, og hvad man kunne have gjort. Det er samtaler, der går tæt på, og hvor spørgsmål som "Hvordan har du det?" ikke stilles af ren høflighed. Bodil Jensen, der er tillidsrepræsentant for den del af bostedets medarbejdere, der er organiseret i FOA, siger: - Jeg har ikke tidligere været på en arbejdsplads, hvor man har snakket så meget om vore personlige grænser. At afholde refleksionstid kan vi kun anbefale andre arbejdspladser. På den måde er der konstant fokus på det psykiske arbejdsmiljø, frem for at det alene bliver det praktiske arbejde, der bliver drøftet. Bente Sandal supplerer: - Det er vigtigt, at vi hver især er opmærksomme på, hvor vore egne grænser er. Det kan være forskelligt fra person til person, og her handler det om, at vi hver især lytter til kroppens signaler og tager dem alvorligt. Når en medarbejder føler, at ens egne grænser er nået for, hvad man kan acceptere og kapere, er det vigtigt, at man får det sagt, og at kolleger og ledelse tager det alvorligt.