Omsorgsarbejdet inviterer på lyngtur

Vodskov 4. september 2002 08:00

BROVST: Det Private Omsorgsarbejde har torsdag eftermiddag arrangeret en lyngtur med efterfølgende eftermiddagskaffe på Harmonikamuseet. Omsorgsarbejdets eftermiddage samler ofte mange deltagere. Turen er med bus fra Mølleparkcentret. Det er ikke alle, der i dagligdagen har mulighed for transport ud i naturen, hvorfor denne tur af mange anses for et godt tilbud. Og når turen falder netop nu, hvor lyngen står i blomst, bliver oplevelser ikke mindre for deltagerne. Programmet hos Det Private omsorgsarbejde er fastlagt for den resterende del af 2002. Torsdag 19. september fortæller Jes Reiner Pedersen, Halvrimmen, om Israel, og torsdag 3. oktober holder naturfotograf Claus Eriksen lysbilledeforedrag om sine mange ture til Lapland. Endnu et møde i oktober, torsdag 17. er det sognepræst Jens Fjendbo Jensen, der fortæller om Den nødvendige samtale om livet og døden. 31. oktober er eftermiddagen med Liselund Sangkor, Vodskov. Koret ledes af Jette Andersen. 14. november er der hyggeeftermiddag, og 28. november laves der juledekorationer og forberedelse til julestuen, der holdes lørdag 30. november. Sidste arrangement før jul bliver 5. december, hvor der er juleafslutning. jk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...