Omstændelig

"Menneskeloven"

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bogens forside.

Lidt vidtløftig er den nu, denne nutidsroman, der svinger mellem barsk realisme og uhåndgribeligheder af illusorisk karakter. Den fortæller om karrierejuristen Carl Bernstein, der efter en terroraktion i København, hvor hans beundrede Kassandra bliver dræbt, provisorisk udnævnes til ambassadør i Grækenland, et springavancement. Her møder han endnu engang den mangetydige Alexandros, og han hvirvles herefter ind i en række hændelser med udgangspunkt i såvel hans fortid som hans nutid og af mere eller mindre sandsynligt præg. Romanen svajer noget problematisk mellem drøm og virkelighed, mellem eftertænksomhed og trangen til at ville være en gyser med en masse operationer, manøvrer og gloende varm handling. Der er i romanen således alenlange monologer, meterlange dialoger og uendelige selvanalyser, som i høj grad retarderer den fremadskridende handling. Jakob Vedelsby gør sig de hæderligste anstrengelser for at løfte roman op over actionlitteraturens trivielle niveau. Problemet er blot, at det ikke lykkes, for Jakob Vedelsby har sat sig mellem tro stole. Titlen? Det var navnet på det radioprogram, hans elskede Kassandra var ved at rundkaste, da terroraktionen dræbte hende. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Jakob Vedelsby: "Menneskeloven" 270 s., 350 kr., Aronsen