Lokalpolitik

Omstridt byggeri skal igen tilbage i udvalg

Et flertal i byrådet vedtog at sende Hasserisvej 124 tilbage til udvalget, borgmester mener ikke, at grundejeren har fået en god behandling

Et flertal i byrådet sendte lokalplanforslaget for Hasserisvej 124 tilbage i udvalget.  Arkivfoto

Et flertal i byrådet sendte lokalplanforslaget for Hasserisvej 124 tilbage i udvalget. Arkivfoto

AALBORG:Selvom det nye lokalplanforslag for byggeriet af boliger på Hasserisvej 124 indeholder lavere bebyggelsesprocent, færre boliger og en lavere bygningshøjde, så skal sagen alligevel tilbage i udvalget og ikke ud i høring.

Det besluttede et flertal på 17, mens Venstre og SF var imod at sende sagen tilbage.

Tidligere er et lokalplanforslag på grunden trukket tilbage på grund af protester.

Borgmester Henning G. Jensen (S) mente ikke, at ejeren, Jesper Skovsgaard, der er indehaver af 2E Group, var blevet behandlet godt af kommunen.

- Jeg synes ikke, at manden, der skal bygge har fået nogen god behandling. Det synes jeg ikke, sagde Henning G. Jensen.

Omvendt tog DF forbehold for lokalplanforslaget, mens Radikale Venstre også var betænkelige.

- Jeg synes, at det er et underligt forslag det her, sagde Daniel Nyboe Andersen.

Også Konservative var imod.

- Vi synes ikke, at den her lokalplan skal gennemføres, sagde Vibeke Gamst (K) med henvisning til, at byggeriet ikke er med til at bevare bydelens villapræg..

Til slut foreslog Henning G. Jensen og Socialdemokraterne, at sagen blev sendt tilbage.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.