Omstridte agenter ikke brugt i to år

København, søndag /ritzau/ Agentregler var en hastesag for regeringen i 2003. Men politiet har endnu ikke brugt den kontroversielle metode. Siden Folketinget for mere end to år siden gav politiet lov til at bruge civile agenter for at opklare kriminalitet, har ordensmagten ikke i et eneste tilfælde prøvet kræfter med den omstridte efterforskningsmetode. Alligevel fastholder en anklager og en politimester, at det er vigtigt, at muligheden er indført. - Der skal dukke de rigtige sager op, og det har der så ikke været, siger politiadvokat i Københavns Politi, Carsten Egeberg, som en forklaring på det magre resultat. Med rockerpakken fik politiet i 2003 lov til at bruge civile agenter efter en af de senere års mest indædte retspolitiske diskussioner. Blandt modstanderne var dommere, der normalt holder lav profil. Forleden kunne Justitsministeriet så gøre status over erfaringerne, men resultatet er, at politiet ikke har brugt reglen. - Muligheden er hele tiden genstand for intens opmærksomhed, forsikrer politiadvokat Carsten Egeberg. I Advokatsamfundet fortryder generalsekretær Henrik Rothe på ingen måde den skarpe kritik af metoden. Han siger, at de principielle betænkeligheder fortsat består. - Hvis den manglende brug af muligheden er udtryk for forsigtighed, er det godt. Man kan spekulere lidt over, om den kraftige debat har påvirket brugen af reglen. Det kan man fundere over, men man ikke vide det, siger Henrik Rothe. Forelagt denne udtalelser siger politiadvokat Carsten Egeberg: - Debatten har ikke påvirket os i Københavns Politi, den er vi revnende ligeglade med. I én sag ønskede politiet faktisk at bruge en civil agent. Ifølge planen skulle han i samarbejde med politiet leje en hal, som så skulle stilles til rådighed for en kriminel bande, der var mistænkt for tidligere at have brugt en hal til at parkere stjålne lastvogne i. Men retten sagde nej, fordi indgrebet var for vidtgående. - Den afgørelse mener jeg er forkert, siger politiadvokaten om rettens stopsignal. I rigspolitiet siger politimester Jakob Scharf: - Der er en række grunde til, at civile agenter ikke har været anvendt, men det er vigtigt, at vi har muligheden. Man skal dog ikke forestille sig, at den vil blive brugt i stort omfang. Det er en undtagelsesbestemmelse i retsplejeloven, og heri ligger, at der skal udvises stor tilbageholdenhed, siger han. Der er en række bump på vejen mod at bruge agenter, som oftest selv er kriminelle, viser politiets erfaringer. De har sjældent stor interesse i at hjælpe politiet med at afsløre deres kammerater, og desuden skal politiet være påpasselige i samarbejde med de kriminelle. Endvidere spiller det ind, at den person, der skal optræde som agent, udsættes for en vis risiko, lyder det fra Jakob Scharf. Kritikernes skepsis skyldes, at politiet i en agentoperation kan lokke den mistænkte til at begå mere kriminalitet, end han egentlig havde i tankerne. En anden risiko består i, at agenter kan være svære at kontrollere. De kan have deres helt egen dagsorden, som går ud på at sætte konkurrenter på det kriminelle marked ud af spillet. Med andre ord er der fare for, at kriminelle udnytter politiet i interne rænkespil. Ønsket om agenter kom oprindeligt fra politiet og anklagemyndigheden i en arbejdsgruppe. Sagen hastede så meget for regeringen, at Justitsministeriet fravalgte den sædvanlige fremgangsmåde, som består i, at også advokater, dommere og universitetsjurister deltager i de forberedende øvelser til lovændringer. Rockernes kriminalitet "har en sådan karakter og et så massivt omfang, at der er tale om et betydeligt samfundsproblem," skrev ministeriet. Derfor kunne man ikke vente på "en tidskrævende egentlig udvalgsbehandling." I rockerpakken blev der også indført regler om at begrænse forsvareres aktindsigt. Disse regler er til gengæld brugt i en række tilfælde. /ritzau/