Ondt i ryggen er ofte svært at forklare

Rygsmerter er noget mange af os kender. Men selv om det er en almindelig lidelse, er det noget af det sværeste for lægerne at give en ordentlig forklaring på. - Når patienterne opsøger lægen for at klage over ondt i ryggen bliver man som læge konfronteret med sin egen uformåen, siger Sven Bugge. Han tilføjer, at han for nyligt også selv har haft ondt i ryggen. Men det er forsvundet igen. - Det er noget jeg får omkring én gang om året. Dermed deler jeg skæbne med 40 pct. af den danske befolkning. For langt de fleste går det med disse akutte rygsmerter, som det gik med mine. De forsvinder i løbet af en uge eller to - med eller uden behandling, siger Sven Bugge. Men selv om akutte rygsmerter kan være slemt, er det værste, når rygsmerterne bliver kroniske. Og det sker for omkring hver tiende med ondt i ryggen. - Hvorfor nogle mennesker får vedvarende rygsmerter, mens andre slipper med kortvarige smerter, ved vi faktisk ikke. Men vi kan konstatere, at mennesker med kroniske smerter andre steder i kroppen også lettere får vedvarende rygsmerter. Vi ved også, at der er en øget risiko for at få kroniske rygsmerter hos mennesker med meget rygbelastende arbejde som eksempelvis jord- og beton-arbejdere, forklarer Sven Bugge. Han tilføjer, at siden 1970-erne er der via Arbejdstilsynet gjort meget for at mindske arbejdende menneskers rygbelastning. Man har forbedret siddestillinger og arbejdsstillinger, og man har instrueret i korrekt løfteteknik og for en stor del erstattet tunge løft med maskiner. - Men alligevel er der mange flere mennesker, der klager over kroniske rygsmerter i dag end i 1970'erne, siger Sven Bugge. Hvorfor det er sådan vides ikke. Når den kroniske rygpatient henvender sig til sin egen læge, vil lægen først søge at stille en præcis diagnose. Det lyder enkelt, men er i praksis vanskeligt. Lægen vil starte med en undersøgelse af patientens ryg, hvor han bl.a undersøger rygsøjlens krumninger, dens bevægelighed og patientens angivelse af eventuelle smerter og om der er speciel ømhed af muskler, knogler eller andre dele af ryggen. Ofte sker der en opfølgende røntgenundersøgelse af ryggen på nærliggende sygehus og patienten henvises til nærmere undersøgelse hos en speciallæge, der tit bestiller en supplerende scanning- undersøgelse. - Mens vi gennem mange år har kendt til, at røntgen kun i de færreste tilfælde giver svar på vores spørgsmål, er det en betydelig skuffelse for os, at langt mere avancerede - og dyre - scanning-undersøgelser ikke er ret meget bedre. Kritisk betragtet fører speciallægeundersøgelse ofte heller ikke til afgørende gennembrud i diagnostik eller behandling. Kun hos et mindretal af patienterne lykkes det os at finde en sikker årsag til smerterne, siger Sven Bugge. Behandlingen Ved valg af behandling af en patien med lronisk on dt i ryggen står lægen derfor i den situation, at han/hun må behandle på en tilstand, hvis karakter er usikker. For naturvidenskabeligt opdragede læger er det en ubehagelig situation at være i, påpeger Sven Bugge. Udover den kontroversielle guldimplantation og egentlige operationer opridser han følgende behandlingsmuligheder: 1. Smertestillende midler og gigtmidler. Som regel virker behandlingen godt, men den er ren symptomatisk, idet den dæmper symptomet smerter, men virker ikke i sig selv helbredende. 2. Sengeleje kan være godt i få dage ved akutte rygsmerter, men duer ikke som behandlingsmetode for kroniske rygsmerter. 3. Manipulation, hos læge eller kiropraktor, kan være gavnlig at prøve. I løbet af få behandlinger skal det vise sig om behandlingen er effektiv. 4. Akupunktur-behandling kan også være værd at prøve. Behandlingen kan give god lindring, men den må tit gentages med måneders mellemrum. 5. Aktive rygøvelser, der sigter på at øge rygmusklernes styrke og udholdenhed. Denne behandling ser ud til at være den bedste behandling til kroniske lænderygsmerter. Dels virker behandlingen tit smertereducerende, dels viser det sig, at rygpatienterne klarer sig bedre med deres smerter, når deres muskler bliver stærkere og mere udholdende. Rygøvelser er imidlertid kun effektive så længe de laves. Holder man op, vender smerterne som regel tilbage. Der findes andre behandlinger, som har været brugt og bruges i forsøg på at behandle kroniske rygsmerter, f. eks. massage, ultralyd, kortbølge og zoneterapi, foruden de mere eksotiske alternative metoder. Ingen af disse metoder har vist sig særlig effektive, fastslår Sven Bugge, der har følgende gode råd til kroniske rygpatienter. - Få instruktion i rygøvelser via din læge eller en god fysioterapeut og lav øvelserne. - Undgå så vidt muligt sygemelding. Langvarig sygemelding er nærmest katastrofal. Smerterne bliver ikke mindre, og ofte ender det med pension. - Undgå længst muligt at søge pension eller erstatning ! Samstemmende undersøgelser viser, at kroniske rygpatienter med verserende pension- eller erstatningssag er upåvirkelig af enhver slags behandling! - Prøv ikke at opfatte dig selv som syg. .