Ondt i ryggen - ingen penge, job eller pension

31-årige Karsten Jensen med Scheuermanns sygdom føler sig misforstået i sit ønske om arbejdsprøvning

Lige nu er der ikke mange lyspunkter i hverdagen hos 31-årige Karsten Jensen, der brændende ønsker en arbejdsprøvning og en endelig afklaring om sig rygs formåen på arbejdsmarkedet. Foto: Michael Bygballe

Lige nu er der ikke mange lyspunkter i hverdagen hos 31-årige Karsten Jensen, der brændende ønsker en arbejdsprøvning og en endelig afklaring om sig rygs formåen på arbejdsmarkedet. Foto: Michael Bygballe

ASTRUP:Hvor tit skal man mærke smerter i sin ryg - og hvor ondt skal det gøre, før man som bare 31-årig kan få udbetalt sin pension? Lovgivernes svar lyder, at så længe vi har en rest-arbejdsevne, samfundet kan bruge, må vi yde derefter. Og så få udbetalt supplerende hjælp til resten. Gennem 11 år knoklede Karsten Jensen i Aalborg-området. Først som gulvmand - og de sidste par år som tagmand. - Allerede dengang vidste jeg, at den var galt fat med min ryg og mine knæ, som gav mig store problemer. Alligevel kunne jeg finde på at kravle rundt på sjette sal og slibe med maskiner, der vejede op mod 100 kilo. Det var ofte hårdt arbejde, fortæller Karsten Jensen, som de seneste par år har boet først i Tisted og senest i Astrup. Ryglidelsen For et par år siden konstaterede en rygspecialist i Aalborg så, at Karsten Jensen døjer med Scheuermanns sygdom. En lidelse, som på grund af kileformede ryghvirvler krummer ryggen, så man får en foroverbøjet gang. Hverken egen læge, specialist eller kommunens lægekonsulent udelukker en rest-erhvervsevne hos den 31-årige. En evne til at arbejde under visse hensyn. Eksempelvis på nedsat tid med pauser til at hvile - og passe et fleksjob. At få afklaret denne rest-evne er en opgave, der ligger hos kommunen. Men det forløb har slået gnister mellem Karsten Jensen og hans sagsbehandler. Han synes, han bliver sat til at sidde på den samme stol og lave det samme stykke arbejde - uden at komme en afklaring nærmere. Plastik-aktivering - Tre tilbud med rent og skært samlebåndsarbejde har jeg fået. Jeg har mødt frem så tit, jeg har kunnet holde ud for min ryg. Samlet plastikscootere eller børnekøkkener i plastik, stablet kasser, sat dæk på børnebiler. Samlet strandsæt i poser og den slags. Men det gør ondt at sidde i samme stol. Når jeg begynder at få smerter i ryggen efter at have sat sat 100 klistermærker på - og jeg stadig mangler 4000 - så kan jeg jo godt mærke, at den be-vægelse holder jeg ikke til. Desuden ved jeg godt, hvad jeg kan holde ud at løfte - for ikke at skulle ligge de næste to dage med smerter i sengen. Og det er altså meget begrænset. Typisk har jeg arbejdet tre dage og ligget med ondt i ryggen de næste to, opregner Karsten Jensen. Han efterlyser en arbejds- prøvning med fysioterapeut og læge - som hos Reva i Hadsund. - Det kan jo ikke passe, at de ikke har et sted at sende mig hen, og hvor jeg kan holde ud at være for min ryg. Men jobbet skal altså ikke være at samle plastikscootere fra den samme stol som det, jeg prøvede i Astrup, siger han. Sygemeldinger Undervejs i aktiverings- eller afprøvningsforløbet er det blevet til mange sygemeldinger - med eller uden lægeerklæring. Det har kostet mange fradrag i kontanthjælpen, sådan som loven foreskriver det. - Jeg er mødt på arbejde, når jeg har kunnet holde det ud. Men efterhånden, når jeg meldte mig syg, kunne sagsbehandleren ikke godtage det, selv når jeg mødte med lægeerklæring, som det er sket fem-seks gange. Hvad tilbud om afprøv-ning og aktivering angår, råder Arden Kommune kun over “få varer på hylderne”, som socialchef Michael Tidemand udtrykker det. Derfor blev Karsten Jensen efter de mislykkedes forsøg i Astrup sendt til aktivering i Hobro. - Men igen på en plastikfabrik. Kunne det virkelig passe, at lederen dér ikke havde fået besked om min situation, ville jeg vide. Sagsbehandleren sagde, at der ikke gjaldt særregler for mig, og at jeg bare måtte sidde på min stol. - Og jeg fik afslag på at få lov til gå en rask tur for at bevæge min ryg. Det hjælper ellers gerne på ryggen at strække lidt ud. I stedet blev jeg henvist til at lave gymnastik på gulvet for øjnene af de andre, erindrer Karsten Jensen. Omflakkende Med til hans historie hører, at Karsten Jensen føler sig tvunget til ikke at bo hos kæresten i Astrup, som har to hjemmeboende børn og som til dels ernærer sig ved arbejde. Men når jeg ikke selv har en krone at bidrage med, vil jeg ikke være årsager til, at min kæreste mister noget af sin boligstøtte, siger Karsten Jensen. Han lagde sig efter den første dag i Hobro syg med smerter i ryggen og har ikke lyst til at vende tilbage. Den seneste tre og en halv måned har han ikke fået en krone i kontanthjælp. Han skylder i husleje i den lejlighed, han har måttet forlade - og bor hos kammerater og somme tider hos forældrene i Aalborg. - Tit overnatter jeg på hømadrasser eller drømmesenge. Lige nu har jeg meget ondt i ryggen tre fjerdele af tiden. Somme tider hele dagen, siger en mismodig Karsten Jensen.