One night of Queen

Queen. Dronning. Der er kun én, indtil en anden tager over. Ingen dronning tager magten ved at kopiere forgængeren. En dronning er unik. Det var Queen også - og er det stadig. Det britiske show "One night of Queen", demonstrerede en nydelig omgang halbalmusik, hvor alle kneb for at holde festen i gang gælder. Desværre kom præstationerne på ingen måde tæt på originalerne. Det 10 år gamle show tog sit afsæt i solisten, Gary Mullens, deltagelse i det britiske talentshow, Stars in Their Eyes, hvor han røg direkte ind på førstepladsen for sin vellignende Freddie Mercury-imitation. Mullen ligner da også forbilledet og synger og gebærder sig, som man kan forvente i kopikostumer og kropslig energi. Stemmemæssigt har han overraskende meget at byde på; han giver den hele sømmet fra start til slut. Der er kun et tempo, og det er fremad. Det giver ikke mange muligheder for at nuancere koncerten. Bandet, "The Works" der spiller keyboard, bas, guitar og trommer, passer deres egen noget tilbagetrukne geschäft, og der er i det hele taget ikke meget show over dem. Kun Mullen er i kostume og kæmper en utrættelig og ensom, brav kamp. Scenografisk kunne det være hvad som helst og ligner nok mest en festival for 20 år siden. Det hele synes tamt; det er blot en gammeldags koncert uden show og fikse indslag. Musikalsk er det hæderligt, men ikke imponerende. Lydbilledet er alt for massivt og mudret, og den distinkthed, som Queen mestrede selv under den mest buldrende rockn'roll, får vi ikke. Der mangler i høj grad korstemmer, som sporadisk løses ved at sætte en cd med Queen på ved korstedet i Bohemian Rapsody. Det er selvfølgelig klogt at kende sin egen begrænsning, men der gives ikke point for den slags i en professionel forestilling, når det så tydeligt er en nødløsning. Alt i alt en øredøvende aften, hvor man spørger sig selv, om ikke tiden er ved at være løbet fra copycatshows. Anne Mette Busch kultur@nordjyske.dk One night of Queen Aalborg Kongres og Kulturcenter Søndag aften.