Op i gabestokken med dem alle

I den senere tid har diverse medier beskæftiget sig med Lars Løkke Rasmussens rygekabine, som åbenbart er et af landets største problemer.

Det er da egentligt godt, at vi ikke har større ting at beskæftige os med i aviser og TV. Ingen politiker, offentligt ansat eller "you name him" kan foretage sig noget som helst, før han bliver hængt op i medierne og måske bliver "hængt" i en lygtepæl. Det undrer mig, at en journalist aldrig, aldrig bliver hængt ud. De skriver og udtaler sig ofte som uvidende og kommer med egne opfattelser af emnerne, de behandler. Fra mine tre daglige aviser og TV kender jeg efterhånden en del journalister, og der er desværre en hel del, som jeg overhovedet ikke gider at læse eller høre på. Tag nu at højne kvaliteten, være seriøse og skrive om det, I har forstand på. Men også ros til afslutning. Ulla Terkelsen er Danmarks bedste journalist.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.