Op mod 250 migranter reddet i Den Engelske Kanal

Franske redningsskibe har undsat et stort antal migranter, som var på vej til England i små gummiflåder.

Migranter eskorteres fredag ind til Dovers Havn - forbi de gummiflåder, som de har brugt til at krydse Den Engelske Kanal. I alt 243 migranter er blevet undsat ved redningsaktioner i Den Engelske Kanal i weekenden.

Migranter eskorteres fredag ind til Dovers Havn - forbi de gummiflåder, som de har brugt til at krydse Den Engelske Kanal. I alt 243 migranter er blevet undsat ved redningsaktioner i Den Engelske Kanal i weekenden.

CALAIS:I alt 243 migranter er blevet undsat ved redningsaktioner i Den Engelske Kanal i weekenden.

Kystvagtskibe og redningsmandskab fra Frankrig hjalp migranterne fredag og lørdag. De var i fare for at forlise i små, synkefærdige fartøjer, som var på vej til Storbritannien fra Frankrig.

Redningsaktionerne blev indledt efter, at der fredag aften kom mange meldinger om, at fartøjer i farvandet havde problemer.

Det oplyser Præfekturet for Kanalen og Nordsøen i Frankrig.

Migranterne blev bragt tilbage til franske havne i Boulogne, Dunkirk og Calais. Der blev de overleveret til politi og redningsorganisationer.

Den franske indenrigsminister, Gérald Darmanin, gav tidligere på ugen Storbritannien skylden for migrantkrisen. Han sagde, at lovgivningen på det britiske arbejdsmarked får migranter til sætte livet på spil i små gummibåde i det oprørte hav i kanalen.

Fransk politi siger, at de ikke kan stoppe den illegale trafik over Den Engelske Kanal, men kun reducere antallet af migranter, der gør forsøget.

Fransk politi ryddede tirsdag en illegal migrant-lejr i Grande-Synthe, som er et lille kystsamfund nær Dunkirk.

Det oplyste indenrigsministeren.

Politiets rydning af lejren kommer, efter at Storbritannien igen og igen har udtryk frustration over, at et stort antal migranter illegalt krydser Den Engelske Kanal fra Frankrigs nordlige kyster.

Den britiske regering har sagt, at den ønsker at arbejde "konstruktivt" sammen med Frankrig.

Næsten 4000 mennesker har illegalt krydset Den Engelske Kanal i de to første uger af november.

De to store lande har i forvejen et anspændt forhold. Især på grund af grund af stridigheder om fiskeri og Nordirland efter brexit.

Ifølge den franske minister kommer der opfordringer til migranter om at komme til landet fra det britiske arbejdsmarkedet. Det opmuntrer mange til at begive sig ud på de farlige og illegale sejladser, mener han.

Over 23.500 menes i år at have krydset Den Engelske Kanal i små både i år. Det viser data, som er indsamlet af det britiske nyhedsbureau PA.

Den franske indenrigsminister har sagt til franske medier, at især private britiske organisationer forhindrer fransk politi i at arbejde effektivt mod menneskesmuglerne.

/ritzau/Reuters

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.