EMNER

Op mod 400 unge til julebal

} SUCCES: Brovst Idrætsforening samlede 300-400 til sit julebal i Brovst Hallen 1. juledag, og det betegner JanOttesen fra foreningen som en stor succes. - Vi er oven ud tilfredse, især når man tænker på, at juleballet har udviklet sig til kun at være for de helt unge, siger Jan Ottesen. Tidligere kunne man ganske vist samle endnu flere til julebal, men da var aldersspredningen også betydeligt større, og da var ballet med levende musik. - Vi føler en forpligtigelse til at holde noget for de unge, og når vi samtidig kan lave et pænt overskud til foreningens drift, så har vi kun grund til at være tilfredse, tilføjer Jan Ottesen. Musikken til juleballet blev leveret af diskotek Night Train. Idrætsforeningen ville også gerne have holdt nytårsbal i hallen, men har opgivet, da det ikke har været muligt at få tilladelse til at holde åbent til kl. fem. Løgstør Politi ville kun give bevilling til kl. to, men det er ikke længe nok en nytårsnat, hvor folk først kommer til bal efter midnat, mener man i idrætsforeningen, der håber at kunne få den fornødne bevilling næste år.