EMNER

Op og ned ad Himmerlandsgade

Krystaller og anden mystik Gå indenfor ved skiltet til Aladdins Hule. Her sælger Stabell både håndklæder og nervøs velour, men hjørnet lige inden for døren byder på nok så spændende gaveideer: Kristus-figurer og julekrybber og vismænd i guldbrokade, krystaller og røgelse og bøger om mystik og andre spirituelle emner. Hele samlingen af krybbefigurer fås for under 350 kr., og et vievandskar med billede af Madonna med barnet og lige til at hænge op, koster omkring 65. Vivaldi's Aars tider Hos Vivaldi hænger både Noa-Noa og Masai på tøjstativerne, og Charlotte Sparre tørklæder fås fra 200 til 500 kr. Morten og Claus Claus Rost, indehaver af Vinkælderen, der virkelig, som navnet siger, ligger i kælderen, har indgået kompagniskab med Morten Kok Nielsen i forhold til julegaveideer: Den berømte koks to bøger, Sensuelle Stunder og Pigernes Fristelser, ligger parat til at blive købt sammen med gode vine og andre lækkerier. F. eks. også en italiensk Solaia 2000. pris ca. 1400 kr. Sød harmoni med fransk øl Margit Kristensen, som sælger både blomster og brugskunst, har en særlig afdeling i sin Boutique Harmonie, hvor der er bogstavelig talt noget for enhver smag: Lækre chokolader fra Summerbird og franske Valrhona, the'er, som man burde kunne købe i de smukke dåser, de opbevares i, til ca. 21 kr. for 100 g, og med indehaverens engagement i det lokale øllaug giver det sig selv, at butikkens sortiment også omfatter en særlig fransk Biere de Noël. 46 kr. koster den. Og så er der champegneståltråd om proppen. Luksus i lag Lige over for hinanden i hovedgadens ene ende ligger Byens Slagter og Klemmen. Det første sted går man ikke fejl af den fedtfattige leverpostej og kan roligt købe den store, og blandt specialiteterne er også fem lag luksuspålæg for en 50'er. Over gaden behøver man ikke at smøre klemmerne selv. De dagligdags kan købes for otte kroner pr. styk. - og der findes finere belagte udgaver til højere priser. Der er høje borde i butikken, så man kan spise på stedet. Gaven pakker sig selv ind På det kombinerede Erhvervs- og Turistkontor i Bymidten - en sidegade til Himmerlandsgade og lige ved Anlægget, som også er illumineret i julens anledning - kan man formedelst en flad 10'er købe de sirligste mangekantede æsker, lavet af lokale damer. Æskerne er lavet af kasserede brochurer - f.eks. kontorets egne - og salgsretten kan betragtes som en slags returkommission! Prisen er ens, men der er to størrelser på æskerne. I Turistkontoret kan man også blive inspireret til et smut uden for byen: til gallerie kvisten på Haubrovej mellem Hornum og Haubro, hvor der f.eks. indtil juleaften laves juledekorationer i de potter og skåle, man selv tager med, eller til Krukkehuset på Mosevej i Sjøstrup på vejen til Løgstør. her kan man bl.a. købe - nåhja... Også kunder langvejs fra Hos Marie Louise er man ikke uvant med kunder langvejs fra som både Århus og Aalborg. Her bydes der på mærker, som man ikke nødvendigvis løber over hvor som helst - Sarah Racini, Eva og Claudi, eksempelvis, og jeans fra J (Kvindetegn)Q. Enhver vil elske et elegant, blødt tørklæde i det blødeste pelsværk. Pris små 3000 kr. Spændende genbrug Man kan sagtens finde gaver i Års, som ikke vælter budgettet, for byen har indtil flere genbrugsbutikker. To i Himmerlandsgade - Dansk Røde Kors', hvorfra vi hjembragte to uldne frakker foruden en grå persianer, og DMS og Dansk Santalmissions butik. Herr har man stadig musselmalede spisetallerkener til 75 kr. pr. stk. Ganske vist ikke kongelige - men hva'!. Begge steder er der masser af tilbud i beklædning, husgeråd og alverdens andre ting. En nederdel for 25 kr. er f.eks. nem at finde.