Op og ned set fra siden

Søren Pedersen
Thomas Enevoldsen og resten af AaB'erne skal møde Fredericia i pokalturneringen. Foto: Henrik Bo
Fodbold 1. oktober 2008 06:00

AALBORG: Det var nok den kamp i puljen han allerhelst ville have været med til, men AaB's forsvarsspiller Michael Jakobsen måtte nøjes med at kigge på holdkammeraternes kamp mod overmagten på grund af karantæne efter udvisningsfarcen i Glasgow. Og langt hen ad vejen var han tilfreds med, hvad han så. - I nogle perioder var det rigtigt godt, men i andre var det selvfølgeligt svært, lød den korte kommentar umiddelbart efter sidste fløjt. Han kunne dog konstatere, at United var nøjagtigt så svære at spille imod som ventet, og at gæsterne i perioder løb let rundt med de fire bageste efter behag - og godt kunne have scoret mere end de tre mål det blev til. - De er jo fantastisk gode, men som sagt gik det også rigtigt godt i perioder, sagde Michael Jakobsen. U21 landsholdets anfører er til rådighed igen til kampen mod Villareal i næste runde, og selvom der er et stykke tid til den kamp kan det også blive mere end almindeligt nødvendigt. Evigt uheldige Michael Beauchamp måtte nemlig forlade banen allerede i første halvleg på grund af en fiberskade, og kan derfor være væk i ugevis. Beauchamp var dog i forvejen udelukket fra lørdagskampen mod Horsens, hvor Michael Jakobsen glider ind som makker for Steve Olfers.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...