EMNER

Opbakning til Anette Valentin

Formand for Venstre i Nørresundby mener, at partiet i byrådet har solgt sig for billigt ved budgettet

Der er opbakning til Anette Valentin fra Venstre i Nørresundby. Foto: Claus Søndberg

Der er opbakning til Anette Valentin fra Venstre i Nørresundby. Foto: Claus Søndberg

Der er fuld opbakning til Anette Valentin, der i denne uge valgte at udtræde af Venstres byrådsgruppe og blive løsgænger bl.a. fordi hun ikke kunne stemme for årets budget. Opbakningen kommer fra Anette Valentins politiske bagland, formanden for Venstre i Nørresundby, Niels Kleener. - Jeg bakker 100 procent op om Anette, det som hun har gjort, og den politik, som hun har ført, og det der har gjort, at hun trådte ud af Venstre-gruppen. Det har vi drøftet meget, og det bakker jeg fuldstændig op omkring, siger Niels Kleener, der tilføjer, at man først har bestyrelsesmøde på mandag, men at han ikke har hørt andet end, der er opbakning til Anette Valentin. Han kan ikke siger, hvad der videre skal ske, men nu skal partiforeningen igennem opstillingsprocedurerne. - Den linje som Anette Valentin stod for, det var Venstre-politik, hvor jeg synes, at det som V-gruppen fik ud af det var udover at have støttet den socialdemokratiske politik, det var nærmest kun en ny cykelsti, når det kom til stykket. Det synes jeg er lidt for at støtte Henning G., også fordi vi går ind i et valgår. Venstres Ungdom retter også en hård kritik mod Venstres ledelse. Venstre agerer som støtteparti for borgmester Henning G. Jensen og socialdemokraterne, mener de unge venstrefolk. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende søndag.