Opels ny trumfkort

Opels ny Astra er forfriskende ny designet og klassens mest vekørende

Havde det handlet om kortspil, stod Opel til at hive en forfærdelig masse stik hjem. Den ny Astra har nemlig i forhold til konkurrenterne en stribe vinderkort at spille ud. Men nu gælder det altså den barske dyst med modstanderne i familiebilklassen - en dyst der langt fra alene afgøres på de rent bilmæssige kvaliteter men også på "smag og behag" samt naturligvis også på prisen. Med hensyn til sidstnævnte står den ny Astra fornuftigt i forhold til dens direkte konkurrent, men lidt svagt i forhold til dens aldrende franske konkurrent Peugeot 307 for slet ikke at tale om de koreanske konkurrenter som f. eks. Daewoos ny prisbombe Lacetti. Men rent bilmæssigt er Astraen en vinderbil - med de trumfer den har at spille ud. Dens smarte og forfriskende ny design gør den favorit til at vinde klassens skønhedspris, dersom en sådan skulle uddeles. Under testforløbet oplevede jeg, at bilen fik særdeles mange anerkendende nik og kommentarer, og ikke mindst fra ikke Opel-folk - folk der betragter de to forrige Astra-modeller som "blød hat"-biler. Nu er Astraen imidlertid frisk og spændende i designet som en Alfa, og indendøre er den også skøn at skue med bl. a. et stort alu-indrammet midterkonsol med infodisplay i toppen. Højt niveau Selve instrumentbordet er også udtryk for bilens generelle høje niveau i materialevalget - et niveau, der nu matcher ærkerivalen Golf'en. Bag rattet, hvor på radio-anlægget styres med klassens i øvrigt hidtil mest betjeningsvenlige knapper, oplever man den vel nok største glæde ved Astraen: Køreegenskaberne. Opel-instruktørerne har i den grad lagt sig i selen for at få Astra d. III til at køre dynamisk og sikkert. Resultatet er, at bilen sætter ny køre-standard i klassen. Samtidig med, at den er en af familiebil-feltets allerbedste til sluge vejens ujævnheder, sørger den toptrimmede undervogn for køreegenskaber næsten som en sportsvogns. Sporsikker og neutral kører den gennem kurver og klarer bratte undvigemanøvrer, og styringen er præcis og sørger for god føling med vejen. Det er sjovt at køre Astra. Vokseværk Komfortniveauet er generelt godt. Støjniveauet er klædeligt lavt - kun nogen dækstøj høres. Og i og med at bilen er vokset med 4,4 cm i bredden, 3,5 cm i højden og 13,9 cm i længden er pladsforholdene i kabinen forbedret således at bagsæde-passagererne har nogle af de bedste pladsforhold, klassen byder på vel - vel egentlig kun overgået af Peugeot 307. Bag rattet glæder man sig som chauffør over højde-indstilleligt rat og sæde, men her optræder også en af Astraens svage sider. For langbenede folk er førerpladsen ikke god nok. Sædet kan ikke skubbes langt nok bagud og det brede midterkonsol betyder, at de ikke kan "svinge" højre ben ud til siden. Foreløbig fås Astra på det danske marked kun som fem-dørs og med to forskellige benzinmotorer, men senere udvides model-paletten stærkt - bl. a. til efteråret med en station car og flere mtorvcasrianter - herunder også diesel. De to benzinvarianter, bilen blev introduceret med herhjemme, er en 1,4 liters på 90 hk til 217.620 kr. og så dagens testbil, 1,6 udgaven med 105 hk motor til 242.298 kr. Dens maskine er sprød og veloplagt. Ikke nogen super-smidig motor men den trækker ganske stærkt, når den blot får lidt omdrejninger. Samtidig er den rimelig støjsvag og ganske økonomisk. Under testen kørte jeg 13,8 km/l i snit mod det officielle forbrugstal på 15,2 km/l. Udstyrsmæssigt - bortset fra en irriterende mangel på kopholdere - er Astraen flot med. Godt nok har den ikke anti-udskridningssystemet ESP som standard som f. eks. Golf'en men har i modsætning til den aircondition, og det forklarer Opel med, at de fleste kunderne foretrlækker denne komfort-detaljen frem for ESP - som Astraen i øvrigt kan udstyres med for 15.000 kr. ekstra. Og det er inclusiv antispind og skivebremser bagpå.