Hadsund

Open air favner far, mor og børn

Susi Quatro, Niarn og hoppeborg sikrer hele familien underholdning

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det nye tiltag CULT-baren var det helt store hit blandt de helt unge.

ØSTER HURUP: Kinderne blusser rødt på 5-årige Ruben Villumsen fra Skals. Han er taget med sin familie til Open Air i Øster Hurup. En stor udendørs festivaldag og -aften for hele familien. Men det er nu ikke musikken han er kommet for. - Det bedste, det er hoppeborgen, siger han med funklende øjne og råder straks storebror Thorbjørn til at svare det samme på spørgsmålet. Kort efter suser de op ad de gul-pink-grønne baner på den kæmpe oppustede rutsjebane. - Vi vil gerne favne bredt. Lave en dag for hele familien, og det synes vi også, vi gør, siger koncertarrangør Jon Pugholm Han tror ikke, det er nogen god idé at satse på en mere specifik målgruppe. Alligevel har de i år valgt at kredse lidt mere for de unge. Cult-teltet i det fjerneste hjørne blinker og hamrer løs med teknomusik og ditto lys og lamper. - Det er bare noget, der duer, brøler Kenneth Rose fra Hadsund gennem støjen, der synes så tyk, at man næsten kan røre ved den. - Så kan jeg sidde her, til der kommer Niarn. Så er jeg fri for at høre på det tabermusik dernede, siger han og peger ned mod scenen. Her får Lis Sørensen de flestes læber til at smile, hofter til at vugge eller fødder til at stampe. Men musikken er ikke det hele. Den rager ikke Preben Brejner fra Kgs. Thisted det store. - Der er så travlt til daglig. Nu sidder jeg bare og slapper af for en gangs skyld. Så kan det da også være, jeg hører noget musik, jeg godt kan lide ind imellem, siger han, inden han læner sig godt tilbage i klapstolen og tager et hiv af cigaren.