Løgstør

Open Air gav 90.000 kr.

Penge går til ungdommen i LIF

Løgstør Open Air gav 90.000 kr. i 2015. Arkivfoto: Michael Koch

Løgstør Open Air gav 90.000 kr. i 2015. Arkivfoto: Michael Koch

LØGSTØR:90.000 kr.

Det blev udbyttet af anstrengelserne i forbindelse med Løgstør Open Air 2015.

Det kunne formanden for Løgstør Idrætsforening, Chris Severinsen, glæde sig over i forbindelse med generalforsamlingen i LIF.

Pengene går til ungdomsarbejdet i idrætsforeningen.

- Jeg synes, at vi afholdt en kanonfest i Christiansminde skoven. Løgstør Open Air gruppen valgte en anden måde at sikre forretningen, og det viste sig at give pote. Ved knap 2000 besøgende, lykkedes det alligevel at lave et kanonflot overskud på 90.000 kr. og det må ikke glemmes, at det var på en af de mest regnvåde sommerdage på året, sagde en glad LIF-formand.

- I år blev der også satset på en stor teltfest som optakt til koncertdagen - og det gav fulde huse.

- Det må betegnes som en succes, som jeg forestiller mig er kommet for at blive. Pengene går til at udvikle ungdomsafdelingen, men i første omgang til at sørge for at Løgstør Open Air kan bestå, sagde han.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.