Ravnkilde

Open by night godt fra debut

Trods hårde odds så som afslutning i skoleklasser, studenterfester og lokale byfester i omegnen, kom Open by night arrangementet i Ravnkilde godt fra start.

12 biler havde valgt at klappe bagsmækken op og sælge alt mulig på bagagerumsmarkedet i centrum, hvor der også var snobrødsbagning på plænen. Forpagteren af forsamlingshuset serverede eksotisk mexicansk mad, mens orkestret Nullermændene underholdt publikum. Den store succes smed arrangementet affødte flere opfordringer fra borgerne til bestyrelsen om at gentage arrangementet næste år og gøre det til en tradition i Ravnkilde. Resultatet er nu blevet, at en ny dato næste år allerede er fastlagt, nemlig Open by night i uge 24 midt i juni i Ravnkilde. Med et overskud på omkring 5.000 blev der ikke i denne omgang råd til anskaffelse af en ny tiltrængt kaffemaskine til forsamlingshuset, hvilket arrangørerne heller ikke havde forventet.