Opera for de yngste

Triofabula håndterer myten om Noahs Ark

Noahs Ark som opera for de yngste, fremført af Triofabula

Noahs Ark som opera for de yngste, fremført af Triofabula

AALBORG:På lørdag 15. marts opfører Triofabula den gamle historie om Noahs Ark.

Det sker i Vor Frue Kirke og opsætningen indledes kl. 11.

En engel synger - men der er ingen der lytter.

De voksne har alt for travlt med at skændes - de er helt holdt op med at tale sammen, synge og lege.

Så Gud bliver vred, og han beslutter at nu skal jorden vaskes fin og ren.

Men der er én, der er sød - nemlig Noah.

De fleste kender historien om Noahs Ark, men i Triofabulas hænder får historien en ekstra dimension.

Forestillingen er udviklet over en årrække, og da målgruppen kræver den største varsomhed i formidlingssituationen er det non-verbale efterhånden blevet skærpet mere og mere.

Noahs Ark er spillet mere end 200 gange i hele landet.

Musikkens baserer sig på lån fra fra Schuberts „Erlkönig“, Mozarts „Tryllefløjten“, Bizets „Carmen“, Wagners „Traüme“, Rossinis „Katteduet“ samt flere salmer og folkemusik.

Medvirkende er Tine K. Skau, Lisa Balle, Guy Moscoso, Ingvil Bjåstad og Kristine Eiler Ernst.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.