Opera i Den Runde

Operakompagniet Nontardar gæster Brønderslev

”Cosi fav Tutte” er på programmet i Den Runde Pavillon. Foto: Allan Mortensen
Brønderslev 27. februar 2018 11:32

BRØNDERSLEV: Borger9700’s Kulturgruppe har igen skaffet en opera til byen. Det sker i Den runde pavillon i Brønderslev torsdag 22. marts klokken 19.30.

Det er Operakompagniet Nontardar, der præsenterer en livlig operaleg med Mozarts og da Pontes mesterværk "Cosi fan Tutte". Titlen betyder "sådan gør alle", men Nontardar gør det på deres helt egen måde: de laver en iscenesat koncert med den allerbedste italienske skønsang fra operaen, dropper de lange dialoger og fortæller historien på dansk undervejs.

- Nontardar giver den perfekte introduktion til operagenren med en veloplagt pianist og dejlige sangere, fortæller operaelskeren Else Simonsen fra Borger9700.

Det bliver helt sikkert en dejlig aften med en fantastisk operaforestilling. Vi håber, at rigtig mange har lyst til at komme og opleve noget nyt i Pavillonen, men også i det hele taget et nyt tilbud i byen.

Billetter til operaen kan købes hos In@store, Bog og Idé eller Else Simonsen.

Inden operaforestillingen kan man spise Operabuffet på restaurant Hedelund fra kl. 17 til en pris af 138 kr. Bordbestilling skal ske til restauranten.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...