Opera i det fri 13. august

Fem steder i hele Danmark bliver der opera i Det Fri i år.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Anne Margrethe Dahl synger med igen i år. Arkivfoto: Henrik Louis

For andet år i træk er Sct. Knuds Kilde i Hjørring udvalgt til at danne rammen for koncerten med sangere fra Den Kongelige Opera, der præsenterer højdepunkter fra en række berømte operaer. Det foregår lørdag 13. august klokken 18, og der er takket være Nykredit gratis adgang. Hjørring Teater står for arrangementet, hvor man kan bestille en madkurv til at nyde i det grønne. Maden sørger Bryghuset Vendia for. I lighed med sidste år bliver Guido Paevatalu konferencier, og de medvirkende sangere er Anne Margrethe Dahl, Ylva Kihlberg, Peter Lodahl, Guido Paevatalu og Palle Knudsen. Carol Conrad er pianist.