Opera om Rødhætte

Vendsyssel Teater i Hjørring præsenterer kendt eventyr i musikalsk udgave.

Operasangeren Kaja Pihl medvirker i en særlig operaudgave af historien om Rødhætte.
PR-FOTO

Operasangeren Kaja Pihl medvirker i en særlig operaudgave af historien om Rødhætte. PR-FOTO

Rødhætte kan nu også opleves som Opera. Sådan lyder et nyt tilbud fra Vendsyssel Teater i Hjørring. Operasangeren Kaja Pihl står i forgrunden for dette specielle arrangement. Operaen om Rødhætte er en musikalsk gendigtning af det kendte eventyr. Eventyret behandles frit og det musikalske grundlag er hentet og klippet fra de største operaklassikere. Den stygge ulv er i denne version næsten sympatisk. Den ved jo godt, at det er forkert at spise børn og bedstemødre, men det er jo altså bare så fristende. Operaen om Rødhætte er en livsglad, humørsprudlende dukkeopera, hvor publikum præsenteres for dejlig musik, som de måske ellers aldrig har lyttet til. Forestillingen er en oplagt familieforestilling og kan ses af alle aldre. Det sker lørdag 12. januar kl. 14 og 15.30. Den opføres frem til 8. februar 2008 for Hjørring kommunes institutioner og skoler og turnerer i Vendsyssel med Vendsyssel Teater som arrangør.

Forsiden