Operaen opruster

SOUSCHEF:Den Kgl. Opera skal have en ny souschef, der kan give musikken et kunstnerisk løft og trække flere internationale dirigenter til operaen og Den Kgl. Ballet. Den pågældende skal fungere som en slags generalmusikdirektør og være stedfortræder for operachefen, når Kasper Bech Holten er ude at instruere. Vedkommende vil få titel af ensemblechef. 60 danskere og udlændinge har lagt billet ind på stillingen, og tre udvalgte er i disse dage til samtale.