Fodbold

Operapris med gratis skønsang

Aalborgpris uddeles til tenor

Te­nor Bo Kris­ti­an Jen­sen får Aal­borg Ope­ra­pris 2007. Tors­dag op­træ­der hans om so­list i Aal­borg sam­men med sop­ran Vi­beke Kris­ten­sen.

Te­nor Bo Kris­ti­an Jen­sen får Aal­borg Ope­ra­pris 2007. Tors­dag op­træ­der hans om so­list i Aal­borg sam­men med sop­ran Vi­beke Kris­ten­sen.

AALBORG:Aalborghallen genlyder torsdag aften af skønsang, når Aalborg Operapris 2007 uddeles. Modtageren er Bo Kristian Jensen, der takker for prisen ved at give prøver på sin kunnen. Bo Kristian Jensen er uddannet fra Opera Akademiet i København og slog sidste år igennem på Det kongelige Teater i rollen som grev Almaviva i Rossinis Barberen fra Sevilla. En præstation som er stærkt medvirkende til, at han får Aalborgs operapris. I øvrigt en national pris, hvor modtageren skal være under 38 år. Tonny Landy kæder sommerkoncerten sammen, der byder på værker af blandt andre Grieg, Lange-Müller, Emil Reesen og Carl Nielsen. Fabrizio Ventura dirigerer orkesteret, og sopran Vibeke Kristensen optræder også som solist. Prisuddelingen er samtidig et aller sidste farvel til Palle Kjeldgaard, der forlader jobbet som chef Aalborg Symfoniorkester til fordel for en lignende stilling i Århus. Kjeldgaard møder op, fordi han er formand for juryen, som har uddelt operaprisen siden 2003. Der er fri entre til koncerten, og der udstedes ikke billetter. Publikum skal blot møde op i Aalborghallen og finde en plads til koncerten, der starter kl. 19.30.