Operation vendte op og ned på livet

Operationen skulle være enkel og simpel, men den gik galt og ændrede Keld Lauridsens liv

En en­kel ope­ra­tion på Hjør­ring Sy­ge­hus skul­le af­hjæl­pe Keld Lau­rid­sens årebrok, men det blev til man­ge ope­ra­tio­ner og en lang, sej kamp for at få mén og er­hvervs-­ev­ne­tab an­er­kendt.FOTO: HANS RAVN

En en­kel ope­ra­tion på Hjør­ring Sy­ge­hus skul­le af­hjæl­pe Keld Lau­rid­sens årebrok, men det blev til man­ge ope­ra­tio­ner og en lang, sej kamp for at få mén og er­hvervs-­ev­ne­tab an­er­kendt.FOTO: HANS RAVN

HJØRRING:Det er februar 1996: 33-årige Keld Lauridsen møder op på Hjørring Sygehus. Han har i længere tid døjet med årebrok, og en forholdsvis enkel kikkertoperation skal afhjælpe sygdommen. Keld Lauritsen glæder sig til at få operationen overstået, men det går ikke så let, som han håber. Efter operationen bliver Keld Lauridsen ved med at have smerter, og en senere kontrol viser da også, at han skal indstilles til en re-operation. Oktober 1997: Keld Lauridsen møder igen op til operation på sygehuset. Reoperationen skal rette op på første operations resultat, men uheldigvis bliver en bækkenvene ødelagt under operationen. Venen bliver clipset sammen, og alt skulle herefter være fint. Det er det bare ikke. - Jeg havde det egentlig fint efter operationen, fik hurtigt appetit og noget at spise. Jeg tænkte, at nu er alt bare, som det skal være, siger Keld Lauridsen. - Men først på aftenen blev jeg dårlig. Jeg kastede jeg op, fik det meget varmt og rystede over hele kroppen. Min mave svulmede også op, og jeg nåede lige at trække i snoren for at få hjælp, inden jeg mistede bevidstheden. Keld Lauridsen bliver med det samme kørt til operation. Det viser sig, at clipsene ved bækkenvenen ikke kan holde, og at fire liter blod er sivet ud i bughulen. Efter operationen kommer Keld Lauridsen i respirator, og han vågner noget omtumlet næste formiddag. - Jeg får at vide, at min tilstand havde været meget kritisk, at min bækkenvene ved reoperationen var blevet clipset sammen, men at den nu er blevet syet sammen i stedet. Keld Lauridsen må blive på sygehuset i yderligere tre og en halv uge. Han får sondemad og kan intet foretage sig, bortset fra at ligge i sengen. Skaderne som følge af reoperationen betyder, at han skal gennem endnu to operationer. En operation fordi der er kommet en blodansamling i maveregionen, og en anden operation fordi han har fået tarmslyng. - Jeg har mange smerter, især fordi min mave så at sige har været skåret op både vandret og lodret. Smerter i maveregionen er dog ikke det eneste, Keld Lauritsen må døje med. En dag er det venstre ben, som gør ondt, og som er rødt, varmt og hævet. - Det viser sig så, at jeg har fået blodpropper i venstre ben fordi bækkenvenen jo blev syet sammen, og dermed har mindsket blodtilførslen til benet. Keld Lauridsen sættes i medicinsk behandling og bliver udskrevet i november 1997. - Jeg var dog stadig meget svækket, og kunne ikke klare mig selv. Jeg måtte flytte hjem til mine forældre, og der gik seks uger, før jeg kunne holde ud at være oppe. Keld Lauridsen har stadig mange smerter i maveregionen, som ikke går væk, og en læge på sygehuset stiller ham endnu en operation i udsigt. Desuden har han mange smerter i sit venstre ben, og hverken fysioterapi eller styrketræning gør situationen bedre. September 1998: Keld Lauridsen indstiller sig på endnu en operation og et længere sygdomsforløb, og derfor kommer det som en stor overraskelse for ham, da han til en af de sædvanlige kontroller pludselig får at vide, at han nu er færdigbehandlet på sygehuset i Hjørring. - Jeg kunne jo mærke, at jeg stadig havde det dårligt, så det kom fuldstændig bag på mig, da den administrerende overlæge til en kontrol siger, at jeg nu er færdigbehandlet på sygehuset i Hjørring. Keld Lauridsen går herefter til egen læge, får en henvisning til Aalborg Sygehus, hvor man ved en operation fjerner endnu en blodansamling. - Forklaringen på, at jeg blev afsluttet på Hjørring Sygehus, må være at jeg havde indgivet en klage over reoperationen. Men jeg havde jo mistet mit arbejde og jeg kunne ikke holde til noget på grund af smerterne i mit venstre ben, så jeg synes, klagen var berettiget. Patientklagenævnet finder da også, at lægen, som udførte reoperationen, burde have anvendt åben kirurgi i stedet for en kikkertoperation, ligesom lægen burde have indstillet operationen, da der viste sig dårlige oversigtsforhold i maveregionen. Patientforsikringen vurderer, at méngraden efter operationen er fem procent, og at Keld Lauridsen ikke har lidt et betydeligt erhvervsevnetab. Derfor udbetales en erstatning på godt 90.000 kroner. Keld Lauridsen mener dog ikke, at det står mål med virkeligheden, og han an-ker derfor afgørelsen. Sagen behandles igen, både af Patientforsikringen og senere Patientskadeankenævnet. Uden andet resultat. Januar 2001: Keld Lauridsen retter nu henvendelse til advokat Anker Laden-Andersen, som fører sagen i landsretten. Her ser både Arbejds-skadestyrelsen og Retslægerådet på sagen, og de vurderer, at méngraden er 30 procent, og at Keld Lauridsen har lidt et erhvervsevnetab på 50 procent. Landsretten fastholder tallene, og Patientforsikringen udbetaler en erstatning på knap en million kroner, - Jeg var lettet over, at sagen nu var af-sluttet, men ikke jublende lykkelig. For den dag i dag har jeg stadig varige mén efter reoperationen, og jeg kommer aldrig til at kunne de ting, jeg kunne tidligere. Førhen dyrkede jeg meget sport, men nu bliver det kun til nogle korte cykelture. - Det allerværste er, at min erhvervskarriere blev ødelagt, og at jeg aldrig fremover vil være i stand til at arbejde på fuldtid. Men på trods af, at der er vendt op og ned på Keld Lauridsen’s liv, er han forlængst holdt op med at bære nag. - Det nytter jo ikke noget bare at sidde og have ondt af sig selv, for jeg skal jo videre i livet. Keld Lauridsen er i dag visiteret til et fleksjob, og har også uddannet sig til akademiøkonom.