Opfordrer til samling

} BAIDOA: Somalias præsident, Abdullahi Yusuf Ahmed, appellerede til samling, da landets overgangsparlament søndag holdt det første møde i selve Somalia efter flere års uro. Yusuf betegnede samlingen som historisk, selv om mægtige krigsherrer, som har kontrol med Mogadishu, droppede mødet på grund af spændinger i hovedstaden. Parallelt med parlamentet findes en overgangsregering, som blev dannet sidst i 2004. Både regering og parlament er et forsøg på at etablere en centralmagt i Somalia, der været hærget af krig og ikke har haft en præsident siden 1991. /ritzau/AFP