Opfordring til boykot af spagnum

Der er dannebrog på poserne. Men det er naturblasfemi, for produktionen af spagnum i Lille Vildmose sydøst for Aalborg ødelægger et stykke enestående natur i Danmarks største fredning. Derfor bør forbrugere og gartnerier boykotte spagnum, der bruges som vækstmedium til planter. Sådan lyder opfordringen fra Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Lille Vildmose.
ARKIVFOTO

Lille Vildmose. ARKIVFOTO

- Det er en skandale, at man af hensyn til snævre økonomiske interesser ødelægger en del af vores fælles naturarv, siger Thorkild Kjeldsen, som er formand for DN i Nordjyllands Amt, til bladet Natur og Miljø. I højmosen i den centrale del af Lille Vildmose har Pindstrup Mosebrug siden 1950’erne gravet spagnum til industrielle formål. I øjeblikket er omkring 150 hektar af højmosen åben for indvinding af spagnum. Pindstrup Mosebrug og andre entreprenører har desuden søgt amtet om lov til at fortsætte indvinding på yderligere 500 hektar, hvor produktionen har været i gang i en årrække. Stor våd svamp Højmosen i Lille Vildmose er en våd svamp cirka halvt så stor som Fanø. Indvindingen af spagnum udtørrer de nærmeste dele af svampen. Vildmosen har siden 1983 været fuglebeskyttelsesområde i EU og blev i 1998 desuden udlagt som habitat-område for sårbare dyr og planter. Området er bl.a. jagtmark for landets tre par kongeørne. Under én procent af Danmarks tidligere areal med højmoser er i dag bevaret i oprindelig naturtilstand. Spagnum-arealerne er ligesom størstedelen af Lille Vildmose ejet af de naturbevarende Aage V. Jensens Fonde, som i 2003 købte dem af Fødevareministeriet. Men Pindstrup Mosebrug har indgået sine kontrakter med ministeriet, og nogle af dem løber helt frem til 2030. De naturbevarende fonde har derfor ingen indflydelse på produktionen af spagnum. Øger drivhuseffekten - Produktionen i højmosen er ikke kun skadelig, fordi den fjerner mosens planter og efterlader åbne og sterile flader. Den bidrager også til CO2-forureningen og spiller dermed en negativ rolle i forhold til drivhuseffekten. Når der kommer ilt til tørvematerialet i en højmose, bliver der frigivet fossilt bundet CO2, fuldstændig som når man afbrænder kul eller olie, siger Thorkild Kjeldsen. Kritikken støttes af højmoseeksperten, professor Bent Aaby, som sidder i DN’s naturfaglige udvalg. - Danmark har pligt til at bevare højmosen, der er anerkendt på verdensplan for sine naturværdier. Spagnum-produktion er noget af det mindst bæredygtige, vi overhovedet har i vores natur. Den ødelægger i løbet af få årtier den naturtype, produktionen foregår i, og bidrager yderligere til den globale forurening med CO2, siger han. Bent Aaby anbefaler, at man finder et alternativ. - Med udgangspunkt i træflis kunne man udvikle et produkt, der er næringsfattigt, fiberrigt, sterilt, og som kan indeholde meget vand. Det er netop disse egenskaber, der gør spagnum til et eftertragtet vækstmedium, siger Bent Aaby til Natur og Miljø. Naturfredningsforeningen klagede i 2005 til EU-Kommissionen over spagnum-produktionen. Der er ikke kommet svar endnu. /ritzau/