Lokalpolitik

Opfordring til fælles protest

BRØNDERSLEV:Det er ikke hver dag, Brønderslev bliver draget ind i landspolitik. Men borgmester Jens Arne Hedegaard (V) har fået et brev fra Kirsten Borup fra Nibe, som vil have ham op af stolen. For ifølge kvinden må borgmesteren da kunne gøre noget, nu hvor trafikminister Flemming Hansen (K) vil sætte taksterne ned på Storebæltsbroen. Hun mener, at når Mols-linien ikke får samme behandling, kan Nordjylland ende på et sidespor. Det lidt usædvanlige brev spiller på, at lokalpolitikerne må råbe op. Faktisk vil kvinden fra Nibe have alle borgmestrene i Nordjylland til sammen at protestere. "Vi har et problem, vi nordjyder. Skal nedsættelsen af Storebæltstaksten sætte Mols-linien OGdermed Nordjyllands ud på et sidespor?" lyder det i brevet. Trods det usædvanlige skridt afviser Jens Arne Hedegaard ikke, han vil følge opfordringen. Han vil sætte punktet på dagsordenen ved næste møde med borgmestrene i Nordjylland, hvor de kan drøfte fælles initiativer. Men hvorfor tror han, Brønderslev bliver draget ind i det? - Jeg går ud fra, det er fordi, vi har en form for indflydelse. Men det er godt nok, for vi takler det gennem at diskutere det, lyder det fra borgmesteren.