Frederikshavn

Opgiv ikke at hjælpe

HJÆLPEARBEJDE:Langt, langt de fleste humanitære organisationer gør et rigtig godt stykke arbejde. Så sørg hellere for at udvælge, hvem du støtter med omhu, i stedet for måske at lade én dårlig mediehistorie sætte en stopper for nødvendig hjælp Min mand og jeg er faddere for Kuno i en SOS-børneby i Estland, og det har vi været i mere end 10 år. Og før da havde vi en lille pige i Østrig. Samlet set har vi været faddere i næsten 30 år. SOS-Børnebyerne er en organisation, som har næsten 60 års erfaring med at hjælpe forældreløse og forladte børn. Alene det giver en tryghed. Jeg ved også, at mindst 90 pct. af de penge, min mand og jeg giver, rent faktisk kommer frem til SOS-børnebyen. I en SOS-børneby får børn, som ellers ingen har til at tage sig af dem, et trygt hjem, en uddannelse og masser af kærlighed. Rent formelt har SOS-Børnebyerne kontrol i tre led, så man er sikker på, at hjælpen gives rigtigt og som aftalt. Når man besøger en af de over 460 SOS-børnebyer, der ligger rundt om i verden, kan man ved selvsyn se, at arbejdet har en kæmpe betydning, og at pengene når frem. Den forskel, det gør for et barn at få en familie og en uddannelse gennem SOS-Børnebyerne, har fået os til sammen med andre at stifte Lokalgruppen i Frederikshavn. Opgiv ikke at hjælpe! Lad være med at lade én dårlig historie stoppe dig. Jeg kan kun opfordre til, at man i stedet bruger lidt energi på at sætte sig ind i, hvordan de forskellige organisationer arbejder – og så vælge én, som dokumenteret giver nødlidende børn et bedre liv. Det er i sidste ende det allervigtigste: At vi med små midler kan give en stor hjælp til dem, der intet har.