Opgør i familien

Aalborgs Inge er trådt i karakter og har været med til at give Poul Nyrup besked. Socialdemokraternes fornyelse er en medlemsag og ikke en sologang

Lokalpolitik 22. september 2002 08:00

Aalborg-socialdemokraternes Inge er på igen. Selv om det for næsten nøjagtig 10 år siden i en overskrift i Aalborg Stiftstidende hed "Inge går på listesko og ser tiden an", var budskabet dengang nok, at hun listede lidt med hensyn til en mulig borgmesterpost i Aalborg. Det var Henning G. Jensen, dengang partiets socialrådmand, hun konkurrerede med. De to gik og skyggede lidt for hinanden. Begge partimedlemmer af krop og sjæl. Hun var skole- og skoleturrådmanden, der havde begået et par fodfejl om et fejlslagent engagement i et mislykket World Masters Games-protekt for veteraner inden for idrætten og en Aalborg Festival, som løb helt af sporet - for skatteborgernes penge. Anslået til en 13 mio. kr. Hun valgte ikke at genopstille til kommunalvalget i 1993. Nu har hun gjort comeback. Set med medieøjne. Ikke med hendes egne. Hun har altid været med, blot på de indre linjer. I foråret lod hun sig vælge for partiets nordjyske amtsformand Hvis nogen observerede hende side om side med EU-parlamentsmedlem, Torben Lund, på sidste weekends kongres i Aalborg, er det ganske korrekt. Det skyldes nu ikke, at de havde gang i rævekagebageriet på det tidspunkt. De var slet og ret dirigenter på kongressen. - Men Torben er et dejligt menneske, bemærker hun. Tilfældigt var det heller ikke, at de ikke vendte ryggen til hinanden, da tv var på. Torben Lund var fra sin post på MEP'er én af dem, der ytrede sig uden bindinger, da Poul Nyrup Rasmussen lancerede sin plan for partiets fornyelse. Den indebar ikke blot nye næstformænd, men også ny partisekretær. Poul Nyrup havde sine bud. Inge Nesgård lod sig føre på banen, først og fremmest for at holde Viborgs amtsborgmester Bent Hansen, på en af de to næstformandsposter for at bevare partiledelsens forbindelse til amterne og kommunerne. Dernæst blev hun bannerfører for en ny kandidat til posten som partisekretær. Modkandidaten Klokken fem minutter i tolv blev SiD'eren, Klaus Krogsbøl, bragt i spil som udfordrer til Jens Christiansen, Nyrups kandidat. Resultatet blev 35 pct. af stemmerne til Klaus. Vi holder os til fornavnene. Sådan har man for skik i den socialdemokratiske familie, som imidlertid kun har ladet rosen stække med en stilk. Diskussionen ulmer stadig. Vi er på vej til fornyelsen. Men hvilken fornyelse? Ifølge den nordjyske amtsformand skal den komme løbende og ikke som en tyv om natten. Hun glæder sig over en vel gennemført kongres og en partiformand, Poul Nyrup, der holdt en tale, som alle kunne slutte op om. Alle klappede nok ikke, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke vil være med ind i fremtiden. Det ærgrer hende, at når man ikke er automatisk klapper, så får man automatisk skudt stik modsatte motiver i skoene: at man er imod. Modkandidaten til posten som partisekretær skal ikke ses som et udtryk for fløjdannelser i partiet. - Jeg var ikke aktiv i processen, da Svend blev gået i 1992 og kun to af de nuværende amtsformænd var deltog, bemærker hun. Det afgørende valg til partisekretær stod ifølge hende i, om man ville have en politisk eller en organisationens mand. Klaus Krogsbøl kunne være blevet det sidste som talsmanden for et parti, som husker, at det ikke er noget uden medlemmerne, og at gruppen i Folketinget husker på det. Sådan skulle det ikke være, men hun er sikker på, at Poul har forstået budskabet på kongressen, også fra den nordjyske del af familien. Der er grænser Nu er missionen fuldført. Folk har fået mulighed for at udtrykke det, de ville, og hun er sikker på, at Poul har forstået budskabet. Også at tålmodigheden har grænser. Fra Nordjylland er arvefølgen til en fornyelse på selve formandsposten ikke klar, selv om tidligere forsknings- og justitsminister Frank Jensen kunne være et mulig afløser som partiformand og et kvalificeret bud fra landsdelen. - Frank er dygtig og har stor erfaring. Vi har ikke taget noget beslutning. Der findes sikkert udmærkede mennesker andre steder i landet, siger hun. Når hun mener, at budskabet er forstået, er det med fortsættelsen, at "så skal vi andre også hjælpe til". Og nej, hun pønser ikke på en plads i Folketinget, som hun tidligere har været på spring til. - Hvad skulle det til for, at Hans (ægtemanden gennem mange år) skulle sidde på Boulevarden og jeg på Christiansborg. Vi har lovet hinanden at blive gamle sammen, hvis vi ellers får lov. Inge Nesgård, 48 år, er i dag beskæftiget som projektleder i Projektafsnittet i Aalborg Kommune, hvor såvel nydanskere som indfødte får et ekstra skub til at komme ud på arbejdsmarkedet. Det går såvidt - fornemmes det - stille og roligt, og hun har ikke givet nogen håndslag på, at hun bliver ved, til hun er 70. Hun er afslappet. Vi møder hende på en ellers fridag fra kontoret. Dagen står på afrejse til Italien - og derhjemme går Hans... Endelig får hun mulighed for at gennemføre rejsen til Venedig, som havde været planlagt til for 14 dage siden. Da var der for travlt. Nu kan hun i fred og ro deltager i byens arkitekturbiennale. Fremtiden Hun glæder sig. Ikke kun til det, men da bestemt også at få diskuteret fornyelsen i partiet. Nu er to oplæg - et om skattepolitik og et om uddannelse. Der skal holdes møder, og det er her, man finder det nye, vurderer hun. For nogen kom det måske som en overraskelse, da hun i foråret trådte frem som ny amtsformand. Men slet ikke for inderkredsen. Hun var allerede på tale for tre år siden, men det blev Thøger Kristensen, der trådte til. Og da Thøger nu gerne ville afløses, fordi han har fået tvillinger, var hun klar. Tidspunktet passer hende også langt bedre. For til efteråret udløber hendes formandskab for Lokale- og Anlægsfonden, en post hun har bestridt siden 1994. Hun har siddet i tre perioder og kan ikke forvente, at blive udpeget til en ny. Navnlig da ikke under en konservativ minister. Det var daværende kulturminister Jytte Hilden (S), som fandt frem til Inge fra Aalborg. Inge Nesgård har i de mellemliggende år været med til at uddele henved 40 mio. kr. årligt eller 6 pct. af tipsmidlerne fra fonden, som er en slags murstensfond i forhold til kulturfonden. Afviklingen af formandskabet giver luft til at pleje partiets amtspolitiske interesser. Det vil bl. a. også ske i forhold til en markering af centrale diskussionsemner som flygtninge/indvandrere. Selv om Taxa-chaufføren på vej til interview'et af karsken bælg kunne meddele, at hvis Socialdemokraterne ikke snart fik en klar holdning til det problem (og det var Karen Jespersens markante synspunkter, han var med på) skulle det ikke regne med nogen fremgang. Han vidste ikke, hvad kundens ærinde var, men lod sig blot inspirere af en Venstre-udmelding om, at afghanerne skal tilbage til Afghanistan til beskyttede landsbyer, opført på dansk regning. - Og så skal de vel også have pensionen med, lød hans bud. Sådan ser Inge Nesgård ikke på det. De store linjer Kongressen talte et klart sprog: - Vi har ikke for mange fremmede. Faktisk kommer der ikke nye til. Vores opgave er at få flygtninge og danskere til at leve sammen. Vi vil ikke have tvangsægteskaber, og dem, der er her, skal opføre sig ordentligt. - Vi har konkluderet på de store linjer. Nu skal det så udmøntes i hverdagen, bl. a. at det allervigtigste er at få de fremmede i arbejde. Det er den nordjyske amtsformand så selv medvirkende til. Som projektleder i det kommunale projektafsnit gives der vejledning i at komme videre og tilbud om forskole til rengøring - til alle dem, der behøver et skub til at komme i arbejde. Tilbuddene gælder både de gamle og de nye danskere.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...