Opgør i toppen af jyllandsserien

Håndbold 8. december 2007 05:00

FARSØ: Farsø KFUM HK¿s håndboldherrer i jyllandsserien var på hårdt arbejde, da holdet torsdag aften vandt 30-28 på udebane over HOH 85. Holdet fik en dårlig start, og var bagefter 19-13 ti minutter inde i anden halvleg. Her kom Tommy Hansen på mål og var med flere gode redninger medvirkende til, at Farsø kom tilbage i kampen. Med otte minutter igen fik Farsø kontakt ved stillingen 22-22 og kom foran første gang ved 26-25. - Herfra kørte vi sejren hjem efter hårdt arbejde, lyder det fra en tilfreds Farsø træner. Allerede i eftermiddag venter endnu et spændende topopgør, når Farsø-herrerne tager imod Dronninglund IF. Ud over at være et opgør mellem to nedrykkere fra 3. division i forrige sæson står andenpladsen og to vigtige point i toppen af rækken på spil. - Dronninglund har den tidligere stregspiller for AaB Ligamandskab, og ellers kender vi Dronninglund ganske godt fra forrige sæson, hvor vi vandt de to indbyrdes opgør. Denne kamp kan vi også vinde, men så skal vi være noget mere klar end tilfældet var torsdag aften mod HOH 85, siger træner Allan Kjær.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...