Opgør præget af udvisninger

Ishockey 1. division AaB Ishockey-Frederikshavn IK 3-3 (1-0) (0-3) (2-0) 1-0 Kaspar Busk, 1-1 Daniel Rasmussen, 1-2 Ronni Bach, 1-3 Christian Skjøth, 2-3 Mads Petterson, 3-3 Kaspar Busk AALBORG: I et opgør præget af mange udvisninger endte lokalopgøret 3-3 i Gigantium, efter at holdene havde haft hver deres perioder. I en første periode med hele 11 to-minutters udvisninger godt fordelt mellem de to mandskaber, fik de prøvet hinanden godt af, samtidig med at AaB kom i front 1-0 på Kaspar Busk¿s scoring. I anden periode så det ud til, at første periodes styrkeprøve faldt ud til vendelboernes fordel, da FIK vandt anden periode sikkert 3-0. Tredje og sidste periode blev meget spændende med AaB som det toneangivende hold. Reduceringen til 2-3 faldt midt i tredje periode, og udligningen faldt i et sidste desperat forsøg, da Kaspar Busk med sin anden scoring sikrede AaB det ene point med sin udligning blot 19 sekunder før tid. Med det ene point holder AaB Ishockey fat i divisionens andenplads.