Voldtægt

Ophæv forældelsesfristen

Kvinder, der voldtages, udsættes i mange tilfælde ofte for mangeårige traumer og angstanfald og lever et liv i utryghed med et stort tab af livskvalitet til følge.

Fagre nye verden med blandt andet dna-spor betyder, at politiet har mulighed for at gemme skudsikre spor mange år efter forbrydelsen fandt sted. Spor, som vil kunne bruges som bevis mod en gerningsmand. Problemet er bare, at sagen i mellemtiden kan være forældet. Det er trist, når teknologien muliggør at dømme en gerningsmand længe efter udåden og forældelsesfristens udløb. I en verserende sag mod den såkaldte "Amagermand" beskrev B.T. 10.11. et tilfælde, hvor en kvinde blev overfaldet og voldtaget helt tilbage i 1986. Hvis der er tale om samme gerningsmand, viser det, at vi har at gøre med en gerningsmand, der har et synderegister med voldtægter kørende over 25 år. Det er uhyggeligt. De nugældende forældelsesfrister giver ikke mening i en moderne tid, hvor f.eks. dna-spor er skudsikre. Anderledes før dna kom til verden, og hvor sager mod en gerningsmand for en ugerning mange år tidligere alene måtte bygge på f.eks. vidner med alle de usikkerheder, en sådan bevisførelse måtte give. Men i dag er det heldigvis anderledes. Forældelsesfristen i voldtægtssager må derfor ophæves, således at en gerningsmand kan stilles for retten mange år efter udåden. Om den anklagede så kan dømmes, må bero på bevisets stilling. Men er der tale om et dna-bevis, burde det være nok til at domfælde gerningsmanden, hvilket kun vil være rimeligt. Lovgiverne skal ikke være bange for fagre nye verden, men se udviklingen og de nye muligheder i øjnene og så erkende, at nogle gerningsmænd har en kriminel løbebane over mange årtier, før lovens lange arm fanger dem. Men derfor skal gerningsmanden ikke "reddes" af forældelsesfristen, der har baggrund i en anden tid, men dømmes for sine ugerninger.