Opladeren kan hacke din iPhone
Pas på, hvem du låner en oplader af
Opdateret kl. 21:19
HELE LANDET: Fremover skal du være påpasselig med, hvem du låner en oplader af, når din iPhone er løbet tør for strøm. Forskere har nemlig udviklet en oplader, der kan overføre skadelige programmer til din iPhone, iPod eller iPad.
Det skriver videnskab.dk.
Med de skadelige programmer bliver det muligt at hacke din iPhone. Den nye opdagelse vil blive vist på den kommende it-konference Black Hat.
»I præsentationen vil vi demonstrere, hvordan en Ios-enhed kan blive hacket på et minut, når den kobles til en inficeret oplader«, forklarer forskerne i projektbeskrivelsen til konferencen.
Og den farlige oplader kan blive et problem:
- Dette vil jo være endnu en angrebsmetode. Man kan se for sig, at en person, som ønsker at få adgang til din information, låner dig en oplader i en eller anden sammenhæng, siger Martin Gilje Jaatun, som er seniorforsker i SINTEF.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.