Opland udfordrer Hobros DS-hold

Venskabskamp skal afgøre det lokale styrkeforhold

ØSTER DOENSE: Hvor stærke er oplandets fodboldhelte egentlig, hvis de rotter sig sammen og udfordrer Hobros næstbedste mandskab - HIKs danmarksseriehold?

Det svar får man lørdag klokken 13.30, hvor Doense/Vebbestrup IF med allstars fra omegnsklubber udfordrer Hobro til en sommerkamp på Tinghøj.

Ikke en dyst, hvor der står point på spil, men til gengæld handler det om det fagreste træ i fodboldens verden - selve æren, håneretten og det, der sikkert er værre.

DS-træner Rasmus Mouritsen har takket ja til udfordringen her seks uger før sæsonstart.

Som spillende træner har Peter Thomsen udtaget fem holdkammerater fra Doense-Vebbestrups serie 2 mandskab: Ronni Holm, Jonas Meier, Lennert Dalsgaard, Semir Cankusic og Peter Bak.

Fra oplandsklubberne låner man Mike Bunde og Lasse Jensen fra Farsø/UIKs oprykkere i serie 1, Lars Bo og Mads Harbo fra Støvring serie 2 og Jesper Møller (Gundersted s. 2).

Men også Michael Harbo og Sune Guldhammer fra Jarls Ardens nyoprykkede serie 2 mandskab, Mark Duch (Møldrup/Thostrups serie 2 hold) og Martin Kruse (Hadsunds serie 2 hold) er med.

Desuden har oplandsholdets bruttotrup på i alt 16 spillere givet plads til en enkelt serie 4 mand i skikkelse af Thomas Olesen fra Valsgaard IF 83.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.