Morsø

Oplev årets gang på vingård

Sindbjerg Vingård inviterer indenfor

Hans Jørgen Jørgensen driver Sindbjerg Vingård sammen med sin kone Annelis. I dag og i morgen inviterer de interesserede indenfor til vingårdsfortællinger.Arkivfoto: Bo Lehm

Hans Jørgen Jørgensen driver Sindbjerg Vingård sammen med sin kone Annelis. I dag og i morgen inviterer de interesserede indenfor til vingårdsfortællinger.Arkivfoto: Bo Lehm

SINDBJERG:Interesserede har mulighed for at fordybe sig i årets gang på en dansk vingård, når vinbonde Hans Jørgen Jørgensen i dag og i morgen eftermiddag viser rundt på Sindbjerg Vingård på Sydmors.

Hans Jørgen Jørgensen byder velkommen og tager gæsterne med i vinmarkerne, hvor man kan høre nærmere om vinplanterne og betingelserne for at dyrke vin i Danmark. I vineriet fortæller Hans Jørgen Jørgensen om forarbejdningen af druerne - fra de bliver høstet, til den færdige vin ligger på flaske. Der er også mulighed for at se nærmere på udstyret, der bruges til produktion af vin. Vingårdsfortællingen rundes af med prøvesmagning af Sindbjerg Rosévin 2014.

Der vil også være mulighed for at se malerier af Annelis Jørgensen i eget atelier.

Vingården blev anlagt i 2010 og drives ud fra økologiske principper.

Det koster 100 kr. pr. person at deltage, mens der er gratis adgang for børn under 12 år. Tilmelding og betaling skal ske til Morsø Turistbureau eller på Sindbjerg Vingård ved besøgets start.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.