Oplev den skønne natur på Livø

Livø har det hele - hede, marker, overdrev, strandenge, skov og bratte skrænter langs kysterne. En del af skoven er en oprindelige ege-hassel-blandingsskov. Ja, det er en urskov...

De stejle kystklinter mod nordvest, som på det højeste punkt hæver sig 43 meter over havets overflade, er bygget op af store flager af smeltevandslag og morænelag fra den sidste istid.

Stejle kystskrænter

Fra stranden neden for skrænterne kan man tydeligt se de forskellige jordlag.

Limfjordens bølger nedbryder de stejle kystskrænter, og ødelæggelsen sker med forholdsvis stor fart hele vejen rundt med undtagelse af mod øst og sydøst.

Man ved, at Hesselbjerg i syd havde to toppe i middelalderen, men i dag er der kun en tilbage. Fjorden har taget den vestligste top, og en bronzealderhøj er også gået tabt. Nedskridninger er så hyppige, at vegetationen kun sjældent når at dække skrænterne.

Kun i skreddalene, hvor større eller mindre områder er rutsjet ned, er der dække af planter, og her er det især havtorn, hyld, slåen og enebær, der kan klare sig i det udsatte klima. Fra skråningerne sænker øen sig langsomt for at gå over i en strandslette i sydøst.

Rigt dyreliv

På øens læside mod øst og sydøst er kystskrænten beskyttet af en 500 meter bred strandvoldslette, opbygget siden istiden af aflejrede materialer med et stort indhold af sten. Strandvoldssletten fortsætter mod sydøst i den 3,5 km lange odde, Liv Tap, der er vokset næsten 2 km siden 1880.

Dyrelivet er også et kapitel for sig. Netop på Liv Tap og nogle små rev i farvandet mellem Livø og Mors holder de spættede sæler til. Her hviler de, og hvis man er heldig, kan man i de kommende par måneder se dem ligge og sole sig med deres unger. For at et område kan være velegnet som levested for et stort rovdyr som sælen, kræver det rigelig mængder fisk, blæksprutter og krebsdyr. Og det finder man ved Livø.

For at komme til Livø kan man tage færgen fra Rønbjerg I Vesthimmerland.